Løber du på toilettet flere gange om dagen? Er afføringen ofte tynd, og føler du dig usikker på, om du kan nå på toilettet i tide?
Diarré, der varer i flere uger, kan have en betydelig indvirkning på din hverdag, men mange går med problemet i lang tid uden at tale med en læge. Det kan føles pinligt at tale om afføring eller at skulle tage prøver fra afføringen. Frygten for en kikkertundersøgelse (koloskopi) eller usikkerheden om, hvorvidt der kan gøres noget, kan også holde folk tilbage. Men det er vigtigt at få hjælp – især hvis diarréen har varet i 3 uger eller længere.
Hvad er kronisk diarré?
Kronisk diarré er en tilstand, hvor du oplever hyppige, vandige eller fedtede afføringer, ofte flere gange dagligt. Diarré kan også være slimagtig, og det kan variere i intensitet. Det er vigtigt at få det undersøgt, da der kan være mange forskellige årsager, som kræver forskellige behandlinger. Hvis du oplever symptomer som vægttab, blod i afføringen, træthed, feber eller smerter, skal du søge lægehjælp hurtigt, da det kan være tegn på en alvorlig sygdom.
Årsager til kronisk diarré
Der er mange mulige årsager til kronisk diarré, og det er derfor nødvendigt at få en grundig undersøgelse for at finde den præcise årsag. Nogle af de mest almindelige årsager er:
- Infektioner med sygdomsfremkaldende bakterier eller parasitter.
- Cøliaki, som er en autoimmun sygdom, hvor kroppen ikke kan tåle gluten (læs min artikel “Cøliaki”).
- Laktoseintolerans (læs min artikel “Laktoseintolerans”).
- Morbus Crohn, en inflammatorisk tarmsygdom (læs min artikel “Morbus Crohn”).
- Colitis Ulcerosa, en anden form for inflammatorisk tarmsygdom (læs min artikel “Colitis Ulcerosa”).
- Mikroskopisk colitis, en inflammatorisk sygdom i tyktarmen (læs min artikel “Mikroskopisk colitis”)
- Forhøjet stofskifte, der kan påvirke fordøjelsen.
- Kraftig betændelse og arvæv i bugspytkirtlen, som kan forårsage kronisk diarré.
- Galdesyrediarré, hvor kroppen har problemer med at udskille galdesyrer korrekt (læs min artikel “Galdesyrediarre”).
- SIBO (Small Intestinal Bacterial Overgrowth), en bakterieovervækst i tyndtarmen.
- Irritabel tyktarm (IBS), som også kan forårsage diarré og kramper (læs min artikel “Irritabel Tarmsyndrom (IBS)“).
- Forstoppelse, som kan forårsage en form for “forstoppelsediarré”, hvor tynd afføring løber forbi hårde afføringsklumper (læs min artikel “Forstoppelse”).
Diagnose af kronisk diarré
Diagnosen af kronisk diarré begynder med en grundig sygehistorie, hvor lægen spørger om dine symptomer, kostvaner, medicinforbrug og om andre i familien har fordøjelsesproblemer. . Vigtige faktorer er også, om du oplever alarmsymptomer som vægttab, blod i afføringen, blodmangel, træthed eller feber. Hvis du har disse symptomer, er det vigtigt, at du hurtigt bliver undersøgt for at udelukke alvorlige tilstande som betændelse eller kræft.
De mest almindelige undersøgelser ved diarré omfatter:
- Blodprøver for at tjekke for tegn på betændelse eller infektion.
- Afføringsprøver for at identificere bakterier, parasitter eller tegn på inflammatoriske tarmsygdomme.
- Koloskopi, hvor en kikkertundersøgelse af tyktarmen udføres for at få et klart billede af tarmens tilstand.
I de fleste tilfælde, efter disse undersøgelser, vil lægen kunne identificere årsagen til diarréen og målrette behandlingen.
Behandling af kronisk diarré
Behandlingen af kronisk diarré afhænger af årsagen. Hvis diarréen skyldes en infektion, vil det ofte kræve antibiotika. Hvis tilstanden skyldes en sygdom som cøliaki eller en inflammatorisk tarmsygdom, vil behandlingen fokusere på at reducere inflammation og undgå udløsende faktorer som gluten eller bestemte fødevarer.
I mange tilfælde vil ændringer i kosten, såsom at undgå laktose ved laktoseintolerans, eller justeringer i medicin og livsstil være nødvendige for at forbedre symptomerne. Det kan også være nødvendigt med behandling, der sigter mod at regulere tarmfloraen, som ved SIBO, eller at håndtere irritabel tarm ved hjælp af ændringer i kosten og stresshåndteringsteknikker (læs gerne min artikel ‘Få gode kostvaner’ og ‘Irritabel Tarmsyndrom (IBS)).
Behandlingen er ofte individuelt tilpasset, så det kan være nødvendigt at prøve forskellige tilgange for at finde den bedste løsning for netop din situation.
Hvad kan du gøre nu?
Har du haft kronisk diarré i længere tid, bør du søge hjælp. Det kan være svært at tale om diarré, men det er vigtigt at få klarhed over årsagen. Du er meget velkommen til at kontakte klinikken for at få mere information og rådgivning.
