Afføringsprøver
Afføringsprøver bruges rutinemæssigt i forbindelse udredning af mave-/tarmproblemer for at finde frem til årsagen bag.
Der findes forskellige typer af tests, som kan analysere tarmens tilstand og afsløre specifikke udfordringer i mave-/tarmsystemet. Det kan fx være:
Tarminfektion med bakterier eller parasitter
Fedtdiarré pga. nedsat enzymproduktion i budspytkirtlen
Betændelse i tarmen, fx Morbus Crohn eller Colitis Ulcerosa
Typer af afføringsprøver
Her i klinikken benytter vi fire forskellige afføringsprøver:
Diarréudredning
Først og fremmest skal vi afklare, om din diarré skyldes sygdomsfremkaldende bakterier så som Salmonella eller Clostridier. Det kan også være virus eller parasitter, som er på spil. Det får vi afklaret ved at sende en prøve, som vi kalder “Diarré-udredning” til Herlev Hospital, Mikrobiologisk afdeling.
Se, hvordan du tager prøven her
Calprotectin
Denne biokemiske markør fortæller, om der er betændelse (inflammation) i dit mave-/tarmsystem. Analysen er uspecifik, dvs. vi får ikke oplysning om årsagen. Analysen bruges til at diagnosticere inflammatorisk tarmsygdom og til at følge sygdommen. Især er den god til diagnosticering af colitis ulcerosa (blødende tyktarmsbetændelse)
Se, hvordan du tager prøven her
Fordøjelsesenzym (pankreas-elastase)
Ved mistanke om nedsat produktion af enzym i bugspytkirtlen kan vi analysere dine fordøjelsesenzymer. Symptomer er fedtet diarré og vægttab.
Se, hvordan du tager prøven her
Helicobacter-pylori-antigen
Denne afføringsprøve bruges typisk til at kontrollere om Helicobactor-bakterien er forsvundet efter antibiotikabehandling.
Se, hvordan du tager prøven her
Om der er brug for afføringsprøver og hvilke, taler vi om i konsultationen. Er der brug for afføringsprøver, får du grundig vejledning i, hvordan du skal tage dem. Når vi har svarene på din afføringsprøve, kan det være, at vi skal følge op med andre undersøgelser. Det taler vi om efterfølgende.