“Hjælp! Min afføring er tynd som vand, og jeg skal skynde mig frygtelig for at nå på toilettet, hvis det ikke skal gå galt. Det er lidt for spændende. Nervepirrende kan man vist roligt sige! Og så sker det flere gange om dagen. På arbejdet undrer de andre sig vist … skal jeg nu derud igen? Bortset fra det her toilet-cirkus, har jeg det faktisk godt. Jeg føler mig ikke syg. Derfor har jeg heller ikke talt med min læge om det.“
Lyder det bekendt? Så kan du måske have galdesyrediarré.
Hvad er galdesyrediarré?
Galdesyrediarré er en sygdom, der kan være både fysisk og socialt invaliderende. Den viser sig ved meget vandtynde afføringer, som kommer pludseligt og ofte, og en næsten uophørlig trang til at komme på toilettet. Nogle oplever også inkontinens, hvor det bliver svært at holde på afføringen.
Og her er det vigtige: Selvom mange føler sig “helbredte” i resten af kroppen, er galdesyrediarré noget, der virkelig kan påvirke din livskvalitet. Det er en af de sygdomme, mange ikke taler om – men som rammer flere, end du tror. Faktisk skønnes omkring 1-2 % af befolkningen at have galdesyrediarré, og kun 25 % af dem søger læge. Det betyder, at der kan være et stort mørketal, hvor mange går rundt uden at få hjælp.
Hvordan opstår galdesyrediarré?
Galdesyrer dannes i leveren og sendes med galden til tarmen, hvor de hjælper med at optage fedt og fedtopløselige vitaminer. Under normale omstændigheder optages galdesyren tilbage i tarmen, og det meste af den genbruges i et system kaldet galdekredsløbet.
Men ved galdesyrediarré sker der noget anderledes. En stor mængde galdesyrer når tyktarmen, hvor de irriterer tarmens slimhinde og forårsager diarré. Det kan ske efter operationer, hvor galdeblæren er fjernet, eller når noget af tyndtarmen er blevet fjernet. I andre tilfælde er der ikke nogen åbenlys årsag, og det kan skyldes en ubalance i tarmens mikrobiom (den bakterieflora, vi alle har i vores tarm. Læs eventuelt min artikel “Mikrobiomet”).
Forskningen viser, at tarmbakterier har stor betydning for, hvordan vores fordøjelse fungerer – og derfor kan ubalancer i mikrobiomet være en medvirkende årsag til galdesyrediarré.
Er galdesyrediarré farligt?
Galdesyrediarré er ikke i sig selv farlig, men det kan have langvarige konsekvenser for din livskvalitet. Et studie har dog vist, at personer med galdesyrediarré har højere niveauer af glukose, insulin og glukagon i blodet efter måltider – hvilket kan være et tegn på, at de er i risiko for at udvikle diabetes.
Diagnose af galdesyrediarré
For at stille diagnosen galdesyrediarré kan man måle, hvordan galdesyren optages i tarmen ved en speciel Se-HCAT-scanning. Denne undersøgelse foregår på hospitalerne over flere dage: på første dag indtager man en kapsel med et lille radioaktivt sporstof, som optages i tarmen. Efter 3 timer tages billeder af maveregionen, og efter 7 dage tages der nye billeder, når sporstoffet er udskilt. Selvom undersøgelsen er meget præcis, er den både tidskrævende og dyr, og der kan være lang ventetid på den i Danmark. Ofte vil lægen derfor foreslå, at den medicinske behandling for galdesyrediarré afprøves – og hvis den virker rigtig godt – da blot fortsætte med den. De fleste foretrækker at få lavet Se-HCAT for at få det ordentlig afklaret, om de har galdesyrediarré eller ej.
Behandling af galdesyrediarré
Der er flere behandlingsmuligheder for galdesyrediarré, og de fleste involverer medicin:
- Questran (kolestyramin): Dette pulver binder galdesyrene og hindrer dem i at irritere tarmene. Det tages som ½ – 2 breve 1-4 gange dagligt til et måltid.
- Cholestagel: Denne tablet, som ofte bruges til at sænke kolesterol, har også vist sig at kunne hjælpe mod galdesyrediarré.
- Victoza (liraglutid): Denne injektion bruges normalt til behandling af diabetes, men den kan også være effektiv til galdesyrediarré, især hvis de to første behandlinger ikke har haft effekt.
En vigtig ting at bemærke er, at tilskud til medicin som Questran nemt kan opnås, mens tilskud til Cholestagel og Victoza kræver særlig begrundelse. Tilskud til medicin til galdesyrediarré skal søges af en speciallæge i mavetarmsygdomme, som sender ansøgningen til Lægemiddelstyrelsen.
Hvordan kan jeg få hjælp?
Det er vigtigt, at du taler med din læge, hvis du oplever symptomer på galdesyrediarré. Selvom det kan føles pinligt eller ubehageligt at tale om, er det en sygdom, der kan behandles, og din læge kan hjælpe med at finde den rette løsning for dig.
Hvis du har været igennem en operation, som har påvirket din galdeblære eller tarm, kan du være mere tilbøjelig til at udvikle galdesyrediarré.
Er der håb for fremtiden?
Forskningen på galdesyrediarré er stadig i gang, og der er meget, vi stadig ikke ved. Men én ting er sikker: Der er hjælp at få, og flere behandlingsmuligheder er tilgængelige. Hvis du har spørgsmål eller har brug for rådgivning, er du meget velkommen til at kontakte klinikken.
