Har du vedvarende mavesmerter og diarré og frygter, at du måske har Morbus Crohn? Eller måske har du allerede fået diagnosen og undrer dig over, hvad det egentlig betyder. Det kan være, du føler dig overvældet af symptomerne og usikker på, hvad næste skridt er. Det vil jeg forsøge at forklare dig i denne artikel.
Hvad er Morbus Crohn?
Morbus Crohn er en betændelsestilstand i fordøjelsessystemet, der kan påvirke hele kanalen fra mundhule til endetarm. Ofte er det den sidste del af tyndtarmen, hvor den møder tyktarmen – altså nederst i højre side af maven, tæt på blindtarmen – der er ramt af betændelsen.
Sygdommen er opkaldt efter den amerikanske læge Burrill Crohn, som i 1932 var den første til at beskrive den. Crohn var specialist i mavetarmsygdomme og arbejdede sammen med sine kollegaer for at forstå den specielle betændelse i tarmen, som man ikke havde set før. Hans forskning hjalp med at skelne Crohns sygdom fra andre tarmsygdomme som f.eks. colitis ulcerosa (som du kan læse om i min artikel “Colitis ulcerosa”). Han fandt også ud af, at sygdommen kan ramme hele fordøjelsessystemet, selvom den oftest starter i den nederste del af tyndtarmen. Crohn var en af de første til at undersøge sygdommen, og hans arbejde har haft stor betydning for, hvordan vi i dag kan finde ud af, hvad sygdommen er, og hvordan vi behandler den.
Hvem får Crohns sygdom?
Halvdelen af patienterne er under 30 år, når sygdommen starter. Den bryder oftest ud i ungdommen, men kan opstå på alle tidspunkter i livet. Så både børn og ældre kan rammes. Sygdommen er ca. 40 % hyppigere hos kvinder end hos mænd. Sygdommen er kronisk, men der kan være lange perioder helt uden symptomer.
Omkring 10 % af patienterne har andre tilfælde i den nære familie. Der er i reglen også en uorden i tarmbakterierne. Det vil sige, at der ikke er nok forskellige bakterier og for få af de bakteriestammer, som er rigtig gode til at holde slimhinden i tarmen rask (se eventuelt min artikel om “Mikrobiom”). Stress er næsten altid med i spillet, når Crohn bryder ud og kan være med til at vedligeholde sygdommen. Rygning er også en årsag til Crohn.
Hvad er symptomerne på Morbus Crohn?
De hyppigste symptomer ved Crohn er mavesmerter og diarré. Senere kan du få feber og vægttab. Smerterne vil typisk sidde i højre side af maven. En særlig form af Crohns sygdom giver bylder og fistler. Det kan være indvendigt mellem tarmene eller ved endetarmsåbningen. Der kan også være symptomer fra andre områder i kroppen. f.eks. ømme, hævede led (pga. reaktiv artitis), røde, ømme øjne (pga regnbuehindebetændelse) eller kløe og gulfarvning af huden (pga betændelse i galdegangene kaldet primær skleroserende cholangitis).
Hvordan stilles diagnosen?
Man finder ud af, om det er Morbus Crohn ved at lave undersøgelser af hele mavetarmkanalen. Man leder efter betændelse og særlige Crohnsår. Ved svær sygdom ligner tarmen en brostensbelagt gade.
De typiske undersøgelser er gastroskopi (kikkertundersøgelse af mavesækken) og koloskopi (kikkertundersøgelse af tyktarmen) samt MR-skanning af tyndtarmen. Du kan læse om gastroskopi og koloskopi i mine vejledninger her på hjemmesiden. En anden måde at gøre det på er ved en kapselendoskopi af hele mavetarmkanalen. Der er udviklet en særlig teknik netop til Crohn, som også kaldes Crohn-kapselendoskopi. Du sluger en lille kapsel med et minikamera, som tager indvendige billeder af spiserør, mavesæk, tyndtarm, tyktarm og endetarm. Der er forberedelse til undersøgelsen med tømning af tarmen, men selve undersøgelsen er helt uden ubehag (du kan læse om undersøgelsen i min artikel “Kapselsendoskopi”). Ved gastroskopi og koloskopi kan man tage vævsprøver. Det kan man ikke ved kapselendoskopi.
Hvordan behandles Morbus Crohn?
Medicinsk behandling ved Crohn er meget vigtig. I gamle dage, da der ikke var så mange medicinske muligheder, blev mennesker med Morbus Crohn meget tit opereret og fik fjernet det syge stykke tarm. Det førte til ofte til flere operationer (kaldet “salami-metoden”), og mange endte med “korttarmssyndrom” – hvor de havde meget lidt tarm tilbage. Det betød ofte en stomi med pose på maven til afføringen og at der måtte gives ernæring direkte i blodbanen – såkaldt “parenteral” ernæring.
Heldigvis er medicinsk behandling blevet langt mere målrettet og effektiv i dag. Der findes flere forskellige behandlingsmuligheder, som kan hjælpe med at håndtere sygdommens symptomer og forbedre livskvaliteten.
Medicinsk behandling:
- Budesonid/Entocort (syntetisk binyrebarkhomon): I milde tilfælde – især når betændelsen er lokaliseret på overgangen mellem tyndtarm og tyktarm – gives Budesonid indkapslet form af binyrebarkhormon. Præparatet har sjældent bivirkninger.
- Prednisolon: I tablet eller intravenøs form gives til sværere tilfælde af Crohn for at slå en akut opblussen ned. God effekt, men desværre ofte bivirkninger.
- Azathioprin (Imurel) og tilsvarende immunmodulerende terapi: Til forebyggende langtidsbehandling i flere år.
- Biologisk behandling (Remicade, Humira m.fl.): Meget effektivt til både akut behandling og langtidsbehandling. Bivirkninger kan optræde.
Kirurgi:
Man prøver at undgå operation. Hvis der er kommet meget arvæv et sted i tarmsystemet med forsnævring, er operation dog en rigtig god løsning – fordi medicin ikke virker på arvæv. En lille operation kan ofte have virkelig god effekt.
Livsstilstilpasning:
Tilpasning af livsstil er supervigtigt. Få styr på din stress, spis ordentligt, og drop smøgerne! At spise ordentligt betyder at undgå præfabrikeret mad og i stedet spise hjemmelavet mad med masser af grøntsager (se min artikel “Få gode kostvaner”). Den grønne mad styrker dine tarmbakterier – dit mikrobiom – og kan hjælpe med at dæmpe betændelsen i din tarm. Tilskud af gode probiotiske bakterier via fermenteret kost eller kosttilskud kan sandsynligvis også hjælpe.
FMT:
FMT står for fækal mikrobiom transplantation, og er en behandling, hvor man overfører tarmbakterier fra en sund donor til en patient med ubalancer i mikrobiomet (tarmfloraen). Formålet med behandlingen er at genskabe en sund balance i mikrobiomet og dermed hjælpe med at behandle visse tarmsygdomme, som f.eks. Morbus Crohn.
Forskningsstudier tyder på, at FMT kan hjælpe med at forbedre symptomerne ved Crohns sygdom, men det er stadig en eksperimentel behandling, og den har endnu ikke en fast plads i den almindelige klinik. Det betyder, at FMT ikke er en standardbehandling, men noget, der primært undersøges i forskningsøjemed. Hvis du vil læse mere om FMT og dens potentiale, kan du læse min artikel “FMT – Fækal Mikrobiota Transplantation”.
Hvad skal jeg gøre nu?
Hvis du er i tvivl om, om du har Morbus Crohn, bør du opsøge en læge med speciale i mavetarmsygdomme. Lægen vil kunne vurdere dine symptomer og hjælpe med at finde ud af, om du lider af sygdommen. Det kan f.eks. gøres ved kikkertundersøgelser eller ved at bruge et kapselkamera, der optager billeder af din tarm (kapselendoskopi).
Hvis du allerede har fået konstateret tilstanden, er det vigtigt at følge den behandlingsplan, som din læge har lagt for dig, og foretage de nødvendige livsstilsændringer. Har du spørgsmål eller brug for yderligere vejledning, er du velkommen til at kontakte klinikken.
