Har du ofte ondt i maven, føler dig oppustet eller har uregelmæssig afføring? Har du nogensinde fået at vide, at du “bare har ondt i maven, fordi du er bekymret og stresset”? Eller måske har du fået diagnosen irritabel tyktarm (IBS), men føler dig stadig ikke helt forstået?
Det kan være svært at navigere i en verden, hvor symptomerne på irritabel tyktarm (IBS) ofte bliver affejet som noget, der ikke er alvorligt – især når du bliver mødt med sætninger som “du er bare sart” eller “det er sikkert bare stress”.
Mange, der lever med IBS, har det som om, at de har fået en “skraldespandsdiagnose” – en diagnose, der gives, når læger ikke kan finde en anden forklaring. Men for dem, der oplever symptomerne, er det langt mere end bare “lidt ondt i maven”. Det er en hverdag med konstant usikkerhed og mange smertefulde oplevelser, der påvirker livskvaliteten.
Hvad er IBS?
Irritabel tarmsyndrom eller irritabel tyktarm (IBS) er en fordøjelsessygdom, som rammer omkring 20 % af den danske befolkning. Det mest brugte navn er irritabel tyktarm, men irritabel tarm dækker bedre, da det sandsynligvis er hele den omkring 7 meter lange tarm, som er påvirket. Symptomerne varierer fra person til person, men fælles for dem alle er, at de kan have en betydelig indvirkning på livet. Når du har irritabel tarmsyndrom (IBS), oplever du en kombination af mavesmerter, ændringer i afføringsmønstret og som regel oppustethed. Det er en kronisk tilstand, som kan komme og gå, men for nogle er det noget, de kæmper med dagligt.
Symptomer på IBS
De mest typiske symptomer på IBS inkluderer:
- Mavesmerter og kramper: Smerterne kan være milde, men for mange kan de være intense og svære at håndtere. De opstår ofte efter måltider og kan føre til en følelse af, at maven er “i oprør”. For nogen er smerten så voldsom, at det kræver, at de stopper op og lægger sig ned for at få lindring.
- Afføringsmønster: En af de mest markante symptomer på IBS er et uregelmæssigt afføringsmønster. Afføringen kan skifte mellem at være hård og knoldet, eller meget tynd og vandig. Nogle dage oplever man flere toiletture, mens der på andre dage ikke er nogen afføring overhovedet.
- Oppustethed: Mange, der lider af IBS, kender følelsen af at have en “ballonmave”. Oppustethed kan få en til at føle sig utilpas i egen krop, og det kan føre til, at man bærer løstsiddende tøj for at skjule det. For mange er oppustethed et dagligt problem, der ikke bare er fysisk ubehageligt, men også psykisk belastende.
- Kvalme og ubehag: En følelse af kvalme eller en klump i halsen er også almindelige symptomer på IBS. Nogle oplever også sure opstød eller problemer med at synke, som kan være med til at forstærke det generelle ubehag.
- Træthed og andre symptomer: Mange med IBS føler sig trættere end normalt, og har ofte en følelse af “hjernetåge”, hvor koncentrationen bliver sværere. Hovedpine, uren hud og ledsmerter er også almindelige symptomer, der kan opstå som følge af den ubalance i tarmen, der karakteriserer IBS.
Hvordan bliver man undersøgt for IBS?
IBS er en diagnose, der ofte stilles ved at udelukke andre mulige tilstande. For at få en ordentlig diagnose vil lægen typisk starte med at tage blodprøver for at udelukke cøliaki (glutenallergi) og laktoseintolerans, samt en afføringsprøve for at undersøge for tegn på betændelse i tarmen (calprotectin). Hvis lægen mistænker, at symptomerne kan skyldes noget andet, kan der blive behov for en kikkertundersøgelse af tarmen – enten en koloskopi eller en kapselendoskopi, hvor en lille kapsel, der indeholder et kamera, indtages for at få et klart billede af tarmens indre (du kan læse mere om begge undersøgelsestyper i min vejledning “Koloskopi” og min artikel ‘Kapselendoskopi”). Nogle gange finder lægen også behov for en skanning, hvis smerterne er meget voldsomme. Der kan vælges med ultralyd-skanning, MR-skanning eller CT-skanning. CT-skanning skal man være tilbageholdende med på grund af stråler.
Hvad kan man gøre for at få styr på IBS?
Der er heldigvis flere måder, hvorpå man kan lindre og kontrollere symptomerne på IBS. Det handler om at tage ansvar for sin egen sundhed og gøre ændringer i livsstilen, der kan have en positiv indvirkning på tarmen.
- Fokus på mikrobiomet: Mikrobiomet, som består af milliarder af mikroorganismer i tarmen, spiller en stor rolle for tarmens sundhed. For at understøtte et sundt mikrobiom bør man prioritere en kost rig på fibre og planter. Undgå store mængder sukker, hvidt brød, rødt kød og kunstige sødestoffer, da de kan skade mikrobiomet. Læs gerne min artikel “Få gode kostvaner”.
- Low FODMAP-diæt: For nogle kan en Low FODMAP-diæt være effektiv til at reducere symptomerne. Denne diæt fjerner visse fødevarer, der kan forårsage fordøjelsesproblemer. Det er dog vigtigt at understrege, at denne diæt kun lindrer symptomerne på kort sigt – og derfor ikke behandler årsagen. På den lange bane kan der ligefrem komme forværring i sygdommen, hvis du bliver for restriktiv med din kost – altså fjerner for mange gode fødevarer i form af frugt, grøntsager og bælgfrugter. Forværringen sker, fordi dine mikrober i tarmen (mikrobiom/tarmflora) bliver “udsultet”.
- Væske og toiletvaner: At få tilstrækkeligt med væske er vigtigt for at forhindre afføringen i at blive hård og knoldet. Desuden bør man lytte til kroppens signaler og tage sig tid til at gå på toilettet. Det er vigtigt at komme på toilettet, da ophobet afføring kan irritere tarmene.
- Motion og stresshåndtering: Regelmæssig motion hjælper med at stimulere tarmen. En god gåtur i naturen eller en yoga-session kan gøre underværker for tarmens funktion. Stress er også en stor faktor i udviklingen og forværringen af IBS, så det er vigtigt at finde måder at slappe af på. Øvelser som dybe vejrtrækninger eller lange stræk kan hjælpe med at finde ro i kroppen og understøtte en sund tarmfunktion.
- Medicin og kosttilskud: I nogle tilfælde kan medicin som afføringsmidler eller receptpligtige præparater som Constella eller Resolor være nødvendige for at hjælpe med at styre symptomerne. Pebermyntedråber kan også være en mulighed for at lindre smerter, selvom effekten ikke er dokumenteret.
Så hvad skal du gøre nu?
Hvis du oplever symptomer på IBS og har brug for hjælp, er du altid velkommen til at kontakte klinikken. Jeg tilbyder både udredning og støtte til livsstilsomlægning, som kan hjælpe dig med at få bedre kontrol over dine symptomer. Du er velkommen til at booke en tid på min hjemmeside eller ringe til mig i min telefontid mandag-torsdag kl. 12-13.
