Refluks: Hvad er det, og hvordan kan du lindre det?

Er du træt af halsbrand og sure opstød? Du er ikke alene!

Oplever du ofte halsbrand, tør hoste, en klump i halsen eller hæshed? Det kan være tegn på refluks, og det er langt mere almindeligt, end du måske tror – omkring 20 % af danskerne oplever det faktisk jævnligt.

Refluks opstår, når mavesyre og delvist fordøjet mad fra din mave løber tilbage op i spiserøret. Mavesyre er en meget stærk syre, som kroppen bruger til at dræbe bakterier og hjælpe med at nedbryde maden, især proteiner. For at forhindre, at mavesyren og maden bevæger sig op i spiserøret, har vi en muskel mellem maven og spiserøret, der fungerer som en slags “dør”. Denne muskel kaldes lukkemusklen, og den sørger for, at maveindholdet kun bevæger sig én vej – nemlig ned i maven.

Når du har refluks, betyder det, at denne muskel ikke fungerer som den skal. Den bliver slap eller svag, og derfor kan mavesyre og mad lettere løbe op i spiserøret. Alle mennesker oplever sommetider lidt tilbageløb af maveindhold, især efter et stort måltid, men hvis det sker ofte, kan det begynde at irritere slimhinden i spiserøret. Denne slimhinde er meget følsom, og når syren fra maven kommer i kontakt med den, kan det forårsage irritation, betændelse og i værste fald sår. Hvis dette ikke bliver behandlet, kan det føre til langvarige problemer som halsbrand, smerte og ubehag, som kan gøre hverdagen sværere.

Symptomer på refluks

1. Brændende fornemmelse i brystkassen, især når du har spist. Det kan også være når du ligger ned eller bøjer dig forover f.eks. når du tager sko på
2. Tilbageløb af syre til svælg og mund
3. Problemer med at synke
4. Hoste
5. Hæshed eller ændring af din stemme
6. En følelse af klump i halsen
7. Brystsmerter, som kan minde om hjertetilfælde

Årsager til refluks

1. Forstoppelse og irritabel tyktarm (læs mine artikler herom)
2. Lukkemusklen mellem spiserør og mavesæk er slap
3. Overvægt (især når det sidder på maven)
4. Mellemgulvsbrok – kaldes også spiserørsbrok – hvor en del af mavesækken glider op over mellemgulvet. Mellemgulvet er den store muskel, som adskiller brysthule fra bughule
5. Rygning
6. Medicin som f.eks. NSAID, blodtryksmedicin
7. Fødevarer som f.eks. er fede, røgede, kraftige og krydrede
8. Drikkevarer som alkohol, kaffe og frugtjuice

Hvordan stilles diagnosen refluks?

Hvis du har symptomer, som beskrevet ovenfor og god effekt af medicin, som hæmmer din mavesyre, er det helt oplagt, at du har refluks. Så behøver man ikke nogen undersøgelser til en start.

Hvornår skal du have lavet  gastroskopi (kikkertundersøgelse af spiserør og mavesæk)?

Hvis det gør ondt, når du synker eller det ligefrem er svært at synke maden, er det bedst, at du får lavet en gastroskopi hurtigt – dvs. indenfor 2 uger.

Hvis symptomerne på refluks fortsætter på trods af medicin og ændret livsstil, bør du også få lavet en gastroskopi.

Det kan du selv gøre ved refluks

• Tag hånd om forstoppelse (mange lider af forstoppelse uden at være bevidst om det. Se eventuelt min artikel “forstoppelse”)
• Undgå meget store måltider (fordel din mad på 3-4 måltider om dagen – lad vær med at spise ind imellem. Så giver du dit mavetarmsystem ro til at arbejde)
• Spar især på alkohol, sukker, rødt kød og hvidt brød.
• Stop med at spise 4 timer før du skal sove
• Gå en tur efter aftensmaden
• Tab dig i vægt, hvis du er overvægtig (dvs. fedt på maven betyder mere end dit BMI).
• Træn dit mellemgulv ved vejrtrækningsøvelser (få evt. hjælp hos en osteopat, start til yoga eller prøv en IQoro mundskinne)
• Hæv hovedenden af din seng, så du ligger højt med overkroppen (læg eventuelt mursten under sengebenene i hovedenden, så sengen “tilter”)
• Spis en kost der støtter dit mikrobiom (tarmflora) (Se min artikel om gode kostvaner)

Medicin

• Syreneutraliserende medicin, som virker lige med det samme. Det kan f.eks. være Alminox, Balancid, Link, Samarin, Noacid, Magnesia, Novalucid.  Fås i håndkøb.
• Gaviscon/Galieve som findes som tyggetabletter eller mixtur som er godt, hvis du har refluks efter at du har spist og/eller om natten. Gaviscon tages derfor efter måltidet og til natten. Gaviscon danner et skumlag øverst i mavesækken.
• Syrehæmmende medicin kaldes også mavesårsmedicin. Medicinen hæmmer produktionen af mavesyre og har kraftig effekt, men virker først rigtigt efter nogle dages behandling. Du skal tage medicinen i 1-2 måneder. Herefter kan du prøve at stoppe. Hvis du mærker refluks igen, kan du starte medicinen igen, og så må du prøve dig lidt frem med dosering. Du skal tage den mindste dosis, som holder symptomerne nede. Hvis du har fået påvist kraftig betændelse eller sår i spiserøret, skal du fortsætte indtil du har været til gastroskopi (kikkertundersøgelse) igen. Det er meget vigtigt, at du ikke har betændelse i dit spiserør. Medicinen tages typisk en gang i døgnet (på tom mave). Der findes flere slags med lige god effekt:
• Pantoprazol 20 og 40 mg
• Omeprazol 20 og 40 mg
• Lansoprazol 15 og 30 mg
• Esomeprazol 20 og 40 mg
• Rabeprazol 10 og 20 mg
  

Bivirkninger til syrehæmmende medicin:

Du vil i reglen ikke opleve bivirkninger ved behandling med syrehæmmende medicin. Du kan dog opleve hovedpine, kvalme, diarré, forstoppelse, luft i maven og svimmelhed. Du kan i så fald forsøge at skifte til et andet syrehæmmende præparat. For bivirkninger er ikke helt ens.

Langtidsbehandling med syrehæmmende medicin er forsvarligt, hvis du virkelig har brug for det.   Men du skal helst arbejde med din livsstil også, for at slippe af med medicinen igen. For mange er lidt medicin ind imellem nok. Du behøver kun at tage medicin, når du har symptomer. Så lidt som muligt.

Da medicinen hæmmer mavesyren, som dræber bakterier, kan behandlingen betyde, at du nemmere får nogle typer infektioner f.eks. lungebetændelse og betændelse i tarmen med bakterien Clostridium difficile.

Mindre mavesyre i mavesækken betyder også, at du bliver dårligere til at nedbryde protein. Det kan have indvirken på din fordøjelse – især risikerer du at få forstoppelse. Og forstoppelsen kan da forværre refluks og dermed holde en ond cirkel i gang.

Den syrehæmmende medicin gør, at kirtlerne i slimhinden i mavesækken vokser sig meget store (som modreaktion efter lang tids syrehæmning) og så kommer der en særlig slags polypper (hyperplastiske). Der kan komme vældig mange af disse hyperplastiske polypper. Så vidt vi ved, har de dog ikke stor betydning.

Hvis du er gravid og har refluks

Refluks er meget almindeligt hos gravide især i de sidste måneder. Der gælder de samme råd om du er gravid eller ej. Du kan f.eks. prøve at tage Magnesia. Magnesia virker både syreneutraliserende og som afføringsmiddel. Det er ofte den kombination du som gravid har brug for. Du og dit ufødte barn kan godt tåle mavesårsmedicin, hvis det er nødvendigt. Men især som gravid, skal du selvfølgelig først og fremmest tænke på, at kosten er rigtig god og nærende.

Hvis jeg har mellemgulvsbrok (spiserørsbrok),  betyder det så noget?

Hvis du kun har et lille mellemgulvsbrok, betyder det måske slet ikke noget.

Hvis du har et stort mellemgulvsbrok, døjer du sikkert med meget refluks – og så kan du nok ikke undvære medicin. Måske har du ligefrem brug for at blive opereret.

Er det farligt med refluks?

Barretts eosophagitis (betændelse i spiserøret)

Hvis din slimhinden i spiserøret påvirkes af mavesyre i måneder eller flere år, kan slimhinden i spiserøret blive så irriteret, så den forandrer sig og kommer til at ligne slimhinden i mavesækken. Ved gastroskopi (kikkertundersøgelse) ser det ud som røde “kattetunger”, der strækker sig op i spiserøret. I fagsprog kaldes det “Barretts Eosopahgitits“. Der skal tages vævsprøver fra den forandrede slimhinde for at undersøge for celleforandringer, som på sigt kan udvikle sig til cancer.

Du skal gerne have gastroskopi med 1-2 års mellemrum.

Forsnævring i spiserøret

Hvis du har betændelse i spiserøret (eosophagitis) i meget lang tid, så kan det give forsnævringer i spiserøret (pga. arvæv). Mindre forsnævringer kan behandles med f.eks. ballonudvidelse.

Hvornår er der brug for flere undersøgelser?

Hvis du fortsat har svære symptomer  på refluks, selvom du har taget hånd om evt. forstoppelse, uheldige spise/drikkevaner i kombination med medicinsk behandling, er det tid til at undersøge nærmere. De undersøgelser, man kan bruge er:

• Måling af surhedsgrad (ph) i spiserøret. (for at undersøge hvor meget syre der løber tilbage)
• Trykmåling i spiserøret (for at undersøge om spiserøret bevæger sig normalt)
• Røntgen af spiserøret (for at vurdere graden af tilbageløb)

Hvem kan opereres?

Da medicinen er enorm effektiv, er det meget få, som behøver operation. En operation består i at åbningen til spiserøret i mellemgulvet strammes sammen. Det foregår ved en kikkertoperation, som hedder en laparoskopisk fundoplikation.

Operation kan være en løsning, hvis medicinen ikke hjælper dig nok eller du får bivirkninger til den.

Ikke alle kan tilbydes operation. For at blive opereret skal man oftest have et BMI < 30, ikke have for mange sygdomme eller et meget hårdt fysisk arbejde.

Selve operationen er lille – men nogle gange bliver aflukningen mellem spiserør og mavesæk så effektiv, at du ikke kan bøvse eller kaste op. Og det er selvfølgelig ikke så rart.

Fremtidsudsigter

I lette tilfælde kan du slippe af med symptomerne igen. Måske kommer refluksen tilbage ind imellem. Hvis du ændrer livsstil seriøst, kan det tit gøre en stor forskel. Men du kan også være nødt til at tage medicin i mange år – eller blive opereret. For en ting er sikkert: Du må ikke have betændelse i dit spiserør.