Hvem elsker ikke duften af friskbagt brød? Men hvad nu, hvis du ikke kan tåle det?
Mange oplever symptomer som oppustethed, diarré eller forstoppelse, vægttab eller vitaminmangel uden en åbenlys forklaring. Hvis du føler dig træt, har en mærkelig afføring eller pludselig taber dig, kan det være tegn på, at du er en af de 1-2 % danskere, der lider af cøliaki.
Cøliaki – en autoimmun sygdom
Cøliaki er en autoimmun sygdom i tyndtarmen, hvor kroppens immunforsvar reagerer på gluten – et protein, der findes i hvede, rug og byg. Denne reaktion skader tarmens slimhinde, hvor små fingerlignende fremspring kaldet villi normalt findes. Villi spiller en vigtig rolle i at optage næringsstoffer fra maden. Når villi bliver beskadiget, kan tarmen ikke optage de nødvendige vitaminer og mineraler korrekt. Uden behandling kan sygdommen føre til alvorlige sundhedskomplikationer, der påvirker både den fysiske og mentale velvære.
Hvad forårsager cøliaki?
Cøliaki er primært en genetisk betinget sygdom, hvilket betyder, at du højst sandsynligt vil finde tilfælde af sygdommen i din familie. Dog kan du også være den første i familien, der udvikler sygdommen, hvis du bærer de rette gener. Den genetiske disposition ligger i generne HLA-DQ2 og HLA-DQ8, som bestemmer, om kroppen vil udvikle en immunrespons på gluten. Det er vigtigt at understrege, at ikke alle, der bærer de genetiske markører for cøliaki, nødvendigvis vil udvikle sygdommen, hvilket viser, at andre faktorer også spiller ind.
Der er også andre faktorer, som kan spille en rolle i udviklingen af cøliaki. Et af de væsentligste elementer er mikrobiomet, den samling af mikroorganismer, der lever i din tarm (læs eventuelt min artikel “Mikrobiomet”). Et forstyrret mikrobiom kan være en udløsende faktor for sygdommen, da det kan øge risikoen for, at immunforsvaret overreagerer på gluten. Stress, infektioner og en ændring i kosten kan også bidrage til udviklingen af cøliaki hos genetisk disponerede personer.
Symptomer på cøliaki
De mest almindelige symptomer på cøliaki er:
- Diarré eller forstoppelse
- Oppustethed og luft i maven
- Mavesmerter og træthed
- Vægttab uden nogen åbenbar årsag
- Hududslæt, især dermatitis herpetiformis (kløende blærer på arme og ben)
- Mangel på vigtige næringsstoffer som jern, B12-vitamin, D-vitamin, zink og folinsyre, hvilket kan føre til blodmangel og knogleskørhed.
Symptomerne kan variere fra person til person, og nogle personer kan have få eller ingen symptomer, men stadig opleve skader på tarmen. Det er også muligt at have symptomerne uden at have en klar diagnose, hvilket gør det vigtigt at være opmærksom på eventuelle tegn på sygdommen, især hvis du har en familiær disposition.
Hvad kan der ske, hvis du ikke opdager det?
Ubehandlet cøliaki kan føre til alvorlige langsigtede sundhedsproblemer. Hos børn kan det resultere i forsinket vækst og udvikling, mens voksne risikerer knogleskørhed, lavt blodtryk og andre komplikationer, fordi næringsstoffer ikke optages korrekt. Desuden øges risikoen for udvikling af andre autoimmune sygdomme som diabetes, stofskiftesygdomme og autoimmune sygdomme. Der er også en øget risiko for tarmkræft og hjertekarsygdomme, hvis sygdommen forbliver ubehandlet.
Hvordan stilles diagnosen?
For at få stillet en korrekt diagnose er det vigtigt, at du fortsætter med at spise gluten i minimum 8 uger før undersøgelsen, da dette sikrer, at immunforsvaret er i gang med at reagere på gluten. En skive rugbrød om dagen er ofte tilstrækkelig for at få den nødvendige mængde gluten.
- Blodprøver for antistoffer: Blodprøven for transglutaminase-antistof er den mest almindelige screeningmetode og kan laves hos din praktiserende læge. Der findes også test for antistoffer mod gliadin, som kan give yderligere sikkerhed. Kviktest til hjemmebrug findes, men disse tests er ikke lige så pålidelige som dem, der laves på hospitalet.
- Gastroskopi: En gastroskopi (kikkertundersøgelse) bruges til at tage vævsprøver fra tolvfingertarmen og anses for at være “guldstandarden” i cøliaki-diagnostik. Denne undersøgelse kan dog undlades, især hos børn eller hvis blodprøverne allerede viser svært høje antistoffer.
- Genetiske tests: Genetiske blodprøver kan afsløre, om du har en genetisk disposition for cøliaki. Testen undersøger vævstyperne DQ2 og DQ8. Hvis testen er positiv, er der sandsynlighed for, at du har cøliaki, men hvis den er negativ, er risikoen uhyre lav for at udvikle sygdommen.
Cøliaki vs. glutenintolerans
Det er vigtigt at forstå forskellen mellem cøliaki og glutenintolerans, selvom de begge kan forårsage lignende symptomer ved indtagelse af gluten. Ved cøliaki bliver tarmens fimrehår ødelagt, hvilket kan føre til alvorlige næringsmangler og komplikationer. Glutenintolerans, derimod, medfører ikke samme type skade på tarmen, og risikoen for fejlernæring er derfor mindre. Mange med glutenintolerans kan tåle små mængder gluten uden alvorlige konsekvenser, mens personer med cøliaki skal undgå gluten helt for at undgå skade.
Behandling af cøliaki
Den eneste behandling for cøliaki er en livslang glutenfri kost. Dette betyder, at du skal undgå alle former for gluten – fra hvede, rug og byg – i alt, hvad du spiser. Det kan være en stor omvæltning at ændre kosten, men det er afgørende for at undgå de sundhedsmæssige komplikationer, som sygdommen kan medføre. Det kan være en god idé at få hjælp fra en diætist eller ernæringsekspert for at sikre, at din kost er afbalanceret og næringsrig, især i de første måneder efter diagnosen.
Desuden kan en kost, der understøtter et sundt mikrobiom, være med til at optimere tarmfunktionen og fremme et bedre helbred. Det kan inkludere at spise flere fibre, probiotiske fødevarer som yoghurt, kefir og kimchi samt præbiotiske fødevarer, der nærer de gode bakterier i tarmen. Du kan eventuelt læse mine artikler “Få gode kostvaner” og “Probiotika”.
Yderligere information
For mere information om cøliaki og hvordan du håndterer sygdommen, kan du besøge www.cøliakiforeningen.dk og www.sundhed.dk.
Hvis du har spørgsmål eller har brug for rådgivning om, hvordan du bedst håndterer din kost og sundhed i forbindelse med cøliaki, er du altid velkommen til at kontakte klinikken.