Oplever du blodig afføring, hyppige toiletbesøg eller mavesmerter? Måske er du bekymret over vedvarende diarré og vægttab. Disse symptomer kan være tegn på colitis ulcerosa, en kronisk tarmsygdom, der kan påvirke din hverdag betydeligt.
Hvad er colitis ulcerosa?
Colitis ulcerosa er en betændelsestilstand i slimhinden i endetarmen og/eller tyktarmen. Betændelsen starter normalt i endetarmen og kan sprede sig opad i tyktarmen. Slimhinden hæver og udvikler sår, som kan bløde og skabe pus.
Symptomer du bør være opmærksom på:
-
- Blodig og pusfyldt afføring: Dette er ofte ledsaget af diarré, der kan kræve op til 20 toiletbesøg om dagen.
- Mavesmerter og feber: Især ved voldsomme betændelsestilstande kan disse symptomer opstå.
- Vægttab og træthed: Ved længerevarende betændelse kan du opleve vægttab og blodmangel, hvilket gør dig ekstremt træt.
- Symptomer uden for tarmen: Mennesker med colitis ulcerosa har øget risiko for betændelse andre steder i kroppen. F.eks. betændelse i leddene (reaktiv artritis), i øjnene (regnbuehindebetændelse) og i galdegangene (skleroserende kolangitis).
Årsager til colitis ulcerosa
Årsagerne til colitis ulcerosa er kun delvis afklaret, men flere faktorer spiller en rolle i sygdommens opståen og udvikling:
- Autoimmun reaktion: Kroppens immunsystem angriber fejlagtigt tyktarmens slimhinde, hvilket medfører betændelse og skade på tarmvævet.
- Ubalance i tarmens mikrobiom (tarmflora): En ubalance i tarmens mikroorganismer (bakterier bl.a.) kan påvirke immunsystemets funktion og slimhindens sundhed, hvilket kan bidrage til udviklingen af colitis ulcerosa (læs eventuelt min artikel om “Mikrobiomet”). Hvis du ikke har så mange forskellige bakterier i din tarm, udvikler du nemmere betændelse i tarmen.
- Arvelighed: Hvis colitis ulcerosa findes i din familie, øger det din risiko for at udvikle sygdommen.
- Stress: Stress er en medvirkende årsag til colitis ulcerosa. Stress er således gerne med i spillet ved sygdommens start og ved senere udbrud. Stresshåndtering kan derfor være en vigtig del af en helhedsorienteret behandling.
Diagnosen
For at få stillet diagnosen colitis ulcerosa, skal du igennem en koloskopi. Det er en kikkertundersøgelse, hvor lægen kigger direkte på din tyktarm og tjekker for tegn på betændelse. Under undersøgelsen kan lægen også tage vævsprøver for at få en bedre forståelse af sygdommen. Koloskopi er en vigtig metode til at finde ud af, hvad der sker i tarmen (læs eventuelt min vejledning “Koloskopi”). Din afføring bliver også testet for betændelsesmarkører og infektioner, da det er vigtigt at sikre, at dine symptomer ikke skyldes noget andet, som for eksempel en infektion eller en anden inflammatorisk tarmsygdom. Du kan også få undersøgt dit tarmsystem med kapselendoskopi, hvor du sluger et lille “pille-kamera”, som filmer hele dit tarmsystem uden at du kan mærke det (læs eventuelt min artikel “kapselendoskopi”). Ved denne undersøgelse får man ikke vævsprøver, hvilket lægen kan komme til at savne, når man skal vælge medicinsk behandling.
Behandlingsmuligheder
Behandlingen af colitis ulcerosa bør altid foregå under vejledning af en specialist i mavetarmsygdomme. Der er forskellige behandlingsmuligheder, og de kan variere afhængig af, hvor alvorlig sygdommen er.
Medicin
- Masalasin: Kendt under navne som Asacol og Pentasa, er mesalasin standardbehandling for mild til moderat colitis ulcerosa. Det virker generelt meget effektivt og har sjældent bivirkninger. Mesalasin kan administreres som tabletter, stikpiller eller indhældninger og kan anvendes i årevis.
- Prednisolon: Prednisolon er typisk meget effektivt, men kan ofte medføre bivirkninger som hævelser i ansigtet, vægtøgning, humørsvingninger, søvnbesvær, uren hud, hjertebanken og tendens til knogleskørhed ved langvarig behandling. Prednisolon kan gives som tabletter, stikpiller, indhældninger eller intravenøst (i drop).
- Azathioprin: Azathioprin (Imurel) hæmmer delingen af immunceller, hvilket mindsker immunsystemets reaktion over for egne og fremmede celler. Det bruges til behandling af moderat til svær colitis ulcerosa og startes, når den akutte betændelsestilstand er slået ned med Prednisolon. Effekten af Azathioprin indtræder langsomt over et par måneder og anvendes især som forebyggende behandling. Behandlingen kan vare i årevis. Bivirkninger kan være alvorlige og påvirke organerne, især knoglemarven, leveren og bugspytkirtlen. Løbende blodprøver er nødvendige for at opdage eventuelle organpåvirkninger, men de fleste tåler Azathioprin rigtig godt i årevis.
- Biologisk medicin: Anvendes, hvis Azathioprin og Mesalasin ikke kan holde colitis ulcerosa i ro. Præparater som infliximab (Remicade) gives intravenøst på hospitalerne, mens adalimumab (Humira) administreres som indsprøjtning under huden med ugers interval, hvilket kan gøres hjemme. Der findes andre biologiske behandlinger, som kan benyttes, hvis/når infliximab og adalimumab mister effekt, eller ikke kan tåles.
Andre behandlinger
- Mælkesyrebakterier (probiotika): Studier tyder på, at mælesyrebakterier (probiotika) i høj dosering kan have en god effekt på sygdommen. Kommercielt fremstillede probiotika kan derfor potentielt have gavnlig effekt. Endnu bedre er måske indtag af fermenterede fødevarer, da de naturligt indeholder mælkesyrebakterier. F.eks. surkål, kimchi, oste, kefir.
- Kost: En kost rig på planter (grøntsager, frugter, nødder, bælgfrugter) er vigtige, fordi de er fyldt med gode kostfibre og plantestoffer, som ernærer tarmens mikrober (mikrobiomet). Dermed danner mikroberne flere kortkædede fedtsyrer (f.eks. butyrat og propionat), der er vigtige for tarmslimhindens sundhed (se gerne min artikel “Få gode kostvaner“). Begræns ultra forarbejdede fødevarer, som er fyldt med tilsætningsstoffer og undgå raffineret sukker samt rødt kød (fra firbenede dyr). Med disse simple kostråd støtter du et sundt mikrobim i din tarm.
- Stressreduktion: Stressreduktion er vigtigt under et udbrud af colitis ulcerosa. En sygemelding kan være gavnlig. I det daglige er det fornuftigt at søge en balance i livet uden for meget stress for at modvirke udbrud.
- Fækal mikrobiom transplantation (FMT): En behandlingsmetode, hvor man overfører et sundt tarmmikrobiom (afføring) fra en rask donor til en patient. Målet er at skabe en god balance i mikrobiomet i tarmen (tarmfloraen), hvilket kan have stor effekt på colitis ulcerosa. Flere videnskabelige studier har vist positive resultater. Det er dog endnu uklart, hvilken type FMT der er bedst, og hvor længe behandlingen skal vare. Effekten kan variere afhængig af donoren. Nogle donorer viser sig at være særlig gode til at hjælpe andre (“superdonorer”). Der er stadig mange usikkerhedspunkter, og behandlingen er endnu ikke indført i almindelig klinisk praksis (se eventuelt min artikel om “FMT“).
Operation
Hvis sygdommen er svær og har angrebet hele tyktarmen – og den medicinske behandling svigter – er det nødvendigt med operation. Ved operation bortopereres hele tyktarmen. Der anlægges en stomi, hvor afføringen kommer ud i en pose på maven. Denne stomi skal du typisk kun have i nogle måneder. Herefter vil du blive tilbudt, at tarmen bliver “lagt tilbage”. Det betyder at tyndtarmen sys sammen med endetarmsåbningen. Mange bliver glade for denne løsning, men en del vil fortsat have diarré i det daglige. Hvis du har flere sygdomme eller andre særlige forhold er det ikke sikkert at lægerne tør operere dig igen og så må du leve med stomi fremover. Hertil skal siges, at mange bliver tilfredse med livet med stomi. Men det er selvfølgelig grænseoverskridende i en periode – til du vænner dig til den nye situation.
Hvordan ser fremtiden ud med colitis ulcerosa?
Med den rette behandling er livsudsigterne rigtig gode for de fleste mennesker med colitis ulcerosa. Sygdommen påvirker ikke din fertilitet eller din levealder, og med korrekt behandling kan du leve et normalt liv. Regelmæssige kontroller hos lægen er vigtige for at sikre, at behandlingen virker, og for at fange eventuelle komplikationer tidligt.
Colitis ulcerosa er en kronisk sygdom, men mange mennesker oplever perioder uden symptomer, hvor de har det helt godt. Det betyder, at selvom sygdommen kommer og går, kan du stadig leve et aktivt liv, så længe du følger din behandlingsplan. Den rette behandling og opfølgning kan give dig god kontrol over sygdommen.
At leve med colitis ulcerosa kan være udfordrende, men det er muligt at få en god livskvalitet, hvis du har den rette viden og behandling. Hvis du har mistanke om, at du har colitis ulcerosa, er det vigtigt at søge lægehjælp så tidligt som muligt. Jo tidligere du får en diagnose, desto lettere er det at få kontrol over sygdommen og leve et aktivt og fuldt liv.
