Oplever du oppustethed, mavekramper eller diarré, når du drikker mælk, spiser yoghurt, is eller andre mælkeprodukter? Hvis ja, kan du have laktoseintolerans. Laktoseintolerans er en almindelig fordøjelsesforstyrrelse, der opstår, når kroppen ikke kan nedbryde laktose, mælkesukkeret, som findes i mange mælkeprodukter. Det kan føre til ubehagelige symptomer som mavesmerter, oppustethed og diarré, men det er ikke farligt.
Hvad er laktoseintolerans?
Laktoseintolerans opstår, når kroppen mangler eller producerer for lidt af enzymet laktase, som er nødvendigt for at nedbryde laktose i tyndtarmen. Når laktosen ikke bliver nedbrudt, kan den ikke optages i kroppen og i stedet bevæger den sig videre til tyktarmen, hvor den kan forårsage ubehag. Her trækker laktosen væske ind i tarmen og kan resultere i oppustethed, mavekramper, diarré og rumlen i maven.
Hvad forårsager laktoseintolerans?
Laktoseintolerans kan have flere årsager. For det første kan det være genetisk betinget. Mange mennesker af grønlandsk, asiatisk, afrikansk eller sydamerikansk oprindelse producerer mindre laktase, når de bliver ældre, hvilket betyder, at de ofte har sværere ved at fordøje laktose. Hos europæere er laktoseintolerans mindre udbredt, men det kan stadig forekomme.
Derudover kan laktoseintolerans også opstå som følge af ændringer i tarmens mikrobiom – den samling af mikroorganismer, der lever i vores tarme (læs min artikel “Mikrobiomet”). En ubalance i mikrobiomet kan have stor indflydelse på, hvordan kroppen nedbryder laktose. Personer med en sundere tarmflora kan have lettere ved at nedbryde laktose, mens andre kan opleve symptomer på laktoseintolerans. Dette kaldes sekundær laktoseintolerans og kan forårsages af faktorer som infektioner eller sygdomme, der påvirker tarmen.
Hvordan påvirker laktoseintolerans din livskvalitet?
Symptomerne på laktoseintolerans kan variere fra person til person. Nogle oplever kun lette symptomer som mavekramper eller mild oppustethed, mens andre kan have mere udtalte reaktioner som diarré eller alvorlige smerter. Selvom tilstanden kan være meget generende og forstyrre hverdagen, er laktoseintolerans ikke farlig, og det er muligt at leve et godt liv, selv med tilstanden.
Hvordan tester man for laktoseintolerans?
Hvis du mistænker, at du lider af laktoseintolerans, er der flere måder at få det undersøgt på:
- Blodprøve for gener: Den mest almindelige test for laktoseintolerans er en blodprøve, der tester for genetisk disposition. Denne test kan tages hos din læge. Vær opmærksom på, at en positiv gentest ikke nødvendigvis betyder, at du har symptomer på laktoseintolerans.
- Laktosebelastningstest: Denne test involverer, at du drikker en væske med laktose, og derefter måles din reaktion. Blodsukkeret vil stige, hvis du kan nedbryde laktosen. Samtidig registreres eventuelle symptomer som oppustethed og diarré.
- Pusteprøve: Du drikker en væske med laktose og puster derefter i en pose. Hvis du har problemer med at nedbryde laktosen, vil mængden af hydrogen i din udånding stige.
Hvordan håndterer man laktoseintolerans?
Den primære behandling af laktoseintolerans er at undgå eller begrænse indtaget af laktose i kosten. Det betyder dog ikke, at du nødvendigvis skal udelukke alle mælkeprodukter. Nogle mælkeprodukter indeholder mindre laktose end andre, og det er vigtigt at finde ud af, hvad der fungerer bedst for dig:
- Mælk og fløde indeholder meget laktose og er ofte de produkter, der forårsager problemer.
- Modne oste som cheddar og parmesan indeholder meget lidt laktose, da fermenteringen fjerner det meste af laktosen.
- Hjemmelavet kefir og andre fermenterede mælkeprodukter kan også have meget lidt eller slet ingen laktose, da mikroberne under fermenteringen nedbryder laktosen.
For nogle mennesker kan laktoseintolerans håndteres ved at indtage små mængder laktose, mens andre skal undgå det helt. Det er derfor en god idé at prøve sig frem og finde ud af, hvilke mælkeprodukter og mængder der er tolerable for dig.
Der findes også laktase-enzymer i form af kapsler, som nogle personer finder hjælpsomme til at nedbryde laktose, så de kan spise mælkeprodukter uden at få symptomer. Effekten af laktase kan variere fra person til person, så det er vigtigt at prøve det af, hvis du er interesseret.
Hvad skal jeg gøre nu?
Hvis du oplever symptomer på laktoseintolerans, som oppustethed, diarré eller mavekramper, kan det være en god idé at få det undersøgt. Tal med din læge om, hvordan du kan få testet, om du har laktoseintolerans. Det er også en god idé at føre en kostdagbog for at se, hvilke mælkeprodukter der giver problemer, og hvilke du kan spise uden problemer.
Derudover kan du prøve at eksperimentere med at eliminere eller reducere mælkeprodukter i din kost. Husk, at du ikke nødvendigvis skal undgå al laktose – mange mennesker finder, at de kan spise små mængder laktoseholdige produkter uden problemer.
Hvis du har brug for mere hjælp til at håndtere laktoseintolerans i din hverdag, er du meget velkommen til at kontakte klinikken.
