Har du opdaget blod i din afføring? Det kan virke dramatisk, men det er ikke altid alvorligt. Alligevel er det vigtigt at finde ud af, hvorfor det sker.
Blod i afføringen kan se forskelligt ud. Nogle gange er det frisk, rødt blod, som du ser på eller i afføringen eller på toiletpapiret. Andre gange kan det være sort og klistret med en underlig, sødlig lugt.
Hvis du har set blod i afføringen, skal du som udgangspunkt altid undersøges. Men du kan være i tvivl om, hvorvidt du har set blod i afføringen, og så kan du faktisk få undersøgt din afføring for blod. Du kan også være i den situation, at du er fyldt 80 år og er gledet ud af screeningsprogrammet for tarmkræft – men måske stadig er ivrig for at blive overvåget for kræft, og så er undersøgelse for blod i afføringen (fæces for blod) en god metode. Du kan læse mere i min vejledning “Undersøgelse for blod i afføringen (fæces)”.
Hvorfor får man blod i afføringen?
- Hæmorider eller rifter: Hvis der er frisk blod i toiletkummen eller på toiletpapiret, er det ofte på grund af hæmorider eller en rift ved endetarmen. Hæmorider er hævede blodkar i endetarmsåbningen, som kan bløde.
- Betændelse, divertikler, polypper eller cancer, eller skøre blodkar: Hvis der er blod blandet med afføringen, kan det skyldes betændelse i tarmen, divertikler, polypper, cancer eller nogle særlig skøre blodkar, der kaldes angiodysplasier.
Undersøgelser ved blod i afføringen
Synligt blod i afføringen
Hvis du kan se blod i afføringen, er det vigtigt at få lavet en koloskopi – en kikkertundersøgelse af hele tyktarmen – eller en sigmoideoskopi, som kigger på den nederste del af tyktarmen. Begge undersøgelser kan hjælpe med at finde årsagen til blødningen. Det er vigtigt at få denne undersøgelse, da synligt blod kan skyldes flere forskellige tilstande, som kræver behandling, såsom hæmorider, betændelse i tarmen, polypper eller cancer. I forbindelse med koloskopi kan der samtidig tages vævsprøver og eventuelle polypper kan blive fjernet.
Hvis du har sort afføring, kan det være tegn på et blødende mavesår. Tal med din læge om det. Måske skal du have lavet en gastroskopi. Du kan læse mere om gastroskopi i min vejledning om ”Gastroskopi”.
Skjult blod i afføringen
Hvis du mistænker, at der er blod i afføringen – men er usikker og nødig vil have lavet en koloskopi – kan du få lavet en afføringsprøve for blod. Dette kan hjælpe med at afsløre, om der er blødning, der ikke er synlig for øjet. Du kan læse min vejledning om ”Undersøgelse af blod i afføringen” for at få mere information om, hvordan denne undersøgelse fungerer. Du bør også have målt din blodprocent. Din blodprocent afslører nemlig, om du bløder et sted fra.
En anden skånsom metode til at undersøge for blødning fra tarmen er kapselendoskopi. Denne metode indebærer, at du sluger et lille kamera i form af en kapsel, som filmer din tarm, mens det passerer gennem dit tarmsystem. Kapselendoskopi kan være en god mulighed, hvis lægen mistænker, at blødningen stammer fra et område af tarmen (f.eks. fra tyndtarmen), som ikke kan ses med en koloskopi. Det kan også være en god undersøgelsesmetode, hvis du oplever stort ubehag ved koloskopi, eller hvis du har meget snoet tarmsystem. Læs mere om kapselendoskopi i min artikel om ”Kapselendoskopi”.
Hvordan behandles blod i afføringen?
Hvordan blod i afføringen behandles, afhænger af, hvad der egentlig er årsagen.
Hæmorider: En hæmoride er et blodkar i endetarmsåbningen, som er svulmet voldsomt op. Hvis du har hæmorider, er det allerførste, du skal gøre, at arbejde på at få en god fordøjelse. Når afføringen er blød og normal, vil hæmoriderne som regel “gå i sig selv”. Se min artikel om “Få gode kostvaner” og “Forstoppelse” for at få gode råd til, hvordan du får afføringen på plads. Hvis hæmoriderne stadig gør ondt, kan du bruge salver eller stikpiller, der virker smertelindrende og hjælper med at få hæmoriderne til at hele. Hvis hæmoriderne er meget store og ikke vil gå væk, selvom du har styr på afføringen, kan en elastik blive sat omkring dem for at få dem til at forsvinde. Og i sjældne tilfælde kan en lille operation være nødvendig.
Rift i endetarmen: En rift i endetarmen sker ofte, når afføringen er meget hård og skader huden omkring endetarmen. Den bedste behandling er at få afføringen blød og normal. Her kan du også følge mine råd om gode kostvaner og forstoppelse, som hjælper med at få afføringen på rette kurs. Derudover kan salver og stikpiller hjælpe med at lindre smerten og fremme heling. Hvis riften ikke heler af sig selv, kan det blive nødvendigt at få hjælp fra en læge til at få den behandlet. Der bruges f.eks. Botox indsprøjtning til at behandle rifter i endetarmen.
Akut tarmbetændelse – madforgiftning: Akut tarmbetændelse kan skyldes en infektion med f.eks. Salmonella. Symptomerne vil være diarré med blod og evt. feber. En afføringsprøve kan hjælpe med at finde ud af, hvilken bakterie der er årsagen. I reglen går symptomerne til ro af sig selv. Kun sjældent behøves antibiotika. Men det er vigtigt, at du drikker nok væske.
Kronisk tarmbetændelse: Hvis du har kronisk tarmbetændelse som colitis ulcerosa (se min artikel “Colitis Ulcerosa“) eller Crohns (se min artikel “Crohns“) skal du have medicin regelmæssigt for at holde sygdommen under kontrol. Det er også vigtigt at tage hensyn til livsstil herunder kost.
Polypper: Polypper i tarmen er små gevækster, der oftest er harmløse, men som i nogle tilfælde kan udvikle sig til kræft. Hvis du har polypper, bliver de normalt fjernet ved en koloskopi (se min vejledning “Koloskopi”). Polypper bliver undersøgt i mikroskopet, når de er fjernet. Hvis du har store polypper, flere polypper eller der er celleforandringer i polypperne, bliver du tilbudt kontrol-koloskopi.
Hvad skal du gøre nu?
Hvis du har opdaget blod i afføringen, eller hvis du har mistanke om, at der er blod, er det vigtigt at få det undersøgt. Oftest er det ikke noget alvorligt men “blot” blødning fra rifter eller hæmorider, men det er bedst at få klarlagt årsagen. Start med at kontakte din læge, som kan vejlede dig om de nødvendige undersøgelser.
Du er også velkommen til at kontakte mig i MaveTarm og Sundhed, hvis du har spørgsmål eller har brug for hjælp til de næste skridt. Jeg kan hjælpe med de relevante undersøgelser og sikre, at du får den rette behandling.
