Har du nogensinde hørt om behandling, hvor man bruger afføring fra en sund person for at hjælpe en syg? Ja, det lyder måske mærkeligt, men det er faktisk noget, der bruges i medicinsk behandling – og det kaldes Fækal Mikrobiota Transplantation (FMT).
Hvad er FMT?
FMT er en behandlingsmetode, hvor man overfører tarmbakterier fra en sund donor til en patient for at genoprette balancen i tarmens mikrobiom (tarmfloraen). Det kan virke lidt bizart, men ideen er, at tarmene skal have de rigtige bakterier for at fungere optimalt. Metoden har en lang historie og blev faktisk brugt allerede for mere end 2000 år siden i Kina til at behandle mave-tarmproblemer!
I dag er FMT en anerkendt behandling i moderne medicin, især for at hjælpe personer, der lider af en bestemt tarmbakterie, Clostridium difficile, som kan forårsage alvorlige infektioner. I Danmark er vi faktisk helt fremme med brugen af FMT, og hvis antibiotika ikke hjælper mod denne infektion, er FMT nu standardbehandling, der kan redde liv. Faktisk kurerer FMT omkring 9 ud af 10 patienter med denne infektion.
Hvordan gives FMT?
FMT kan gives på flere måder:
- Kapsler: Afføringen fra donoren laves til kapsler, som patienten kan tage, ligesom almindelige piller. Det er den mest almindelige metode her i Danmark.
- Gastroskopi: Her bruges et kamera, der føres ned i maven, og afføringen overføres direkte til det allerførste stykke af tarmen, som hedder tolvfingertarmen.
- Koloskopi: Afføringen føres ind i tyktarmen via et koloskop.
- Klysma: Afføringen indføres direkte i endetarmen.
For at blive donor skal personen være helt rask og opfylde strenge sundhedsmæssige kriterier. Donoren vil ofte blive screenet for sygdomme, især mavetarminfektioner som Salmonella, da bakterier kan være til stede i tarmene uden, at personen selv er syg.
Hvad bruges FMT til?
FMT er især effektiv til at behandle Clostridium difficile-infektioner, som antibiotika ikke har kunnet bekæmpe. Der er også forskning, der viser, at FMT kan være lovende i behandlingen af sygdomme som colitis ulcerosa (blødende tyktarmsbetændelse). Men forskningen pågår stadig, og vi har brug for mere viden, før FMT tilbydes bredt til disse patienter.
Desværre har FMT ikke vist sig at have stor effekt på irritabel tarm-syndrom (IBS), selvom der er et enkelt studie fra Norge, der har vist nogle positive resultater. Dette studie involverede en særlig “superdonor”, og det har givet forskerne håb om, at der kan være en effekt for nogle.
Der er også lovende forskning, der undersøger brugen af FMT til behandling af flere andre sygdomme, herunder multiresistente bakterier, anorexia nervosa (spiseforstyrrelse), sklerodermi (en sygdom, der påvirker hud og bindevæv) og psoriasis (en kronisk hudsygdom). Der er stadig mange ubesvarede spørgsmål, men forskningen på disse områder er i gang, og det er muligt, at vi vil se lovende resultater i fremtiden.
Udfordringer med FMT
En af de største udfordringer ved FMT er, at det er svært at standardisere, da vi alle har unikke mikrobiomer. Det betyder, at effekten af FMT kan variere afhængigt af, hvor godt donorens mikrobiom passer til modtagerens. For at løse dette arbejder forskerne på at udvikle en næste generation af FMT, hvor man overfører rene bakterier og/eller vira i stedet for hele afføringen, så behandlingen bliver mere effektiv og skalerbar.
Sikkerhed og lovgivning
I juni 2024 blev FMT i EU klassificeret som “væv”, hvilket betyder, at behandlingen nu er underlagt strenge sikkerhedsforanstaltninger. FMT skal nu gennemgå samme kontrol som blod eller organer for at sikre, at donormaterialet er sikkert og fri for sygdomme. I USA og EU er FMT godkendt til behandling af Clostridium difficile, men til andre anvendelser, som IBS, er det stadig under forskning.
Der findes også private klinikker, især i lande som Storbritannien, Spanien og Rumænien, der tilbyder FMT til andre formål. Her er det dog patientens eget ansvar, da klinikkerne ikke nødvendigvis er godkendt af sundhedsmyndighederne.
Forskning og fremtidsperspektiver
Der er stor interesse for FMT, og mange forskningsprojekter undersøger, hvordan denne behandling kan hjælpe med en række andre sygdomme, ikke kun i tarmen, men også i relation til sygdomme som anorexia nervosa, sklerodermi og psoriasis. Forskningen er stadig i gang, og vi kan forvente flere lovende resultater i fremtiden.
FMT har potentiale til at ændre, hvordan vi behandler sygdomme relateret til tarmbakterier, men det kræver fortsat forskning for at sikre, at behandlingen er både sikker og effektiv.
