Ondt i maven – øverst i trekanten – knugende, bidende, brændende – næsten hele døgnet. Det stråler måske ud i ryggen. Det hjælper at få lidt at spise – en tør kiks kan gøre underværker! Måske en sur fornemmelse i halsen. Symptomerne er opstået efter en lang, meget travl periode. Oplagte symptomer på mavesår!
Hvad er mavesår?
Mavesår er sår på slimhinden i mavesækken eller tolvfingertarmen. Måske få millimeter – men kan også være op til et par centimeter store.
Hvad er årsagen til mavesår?
Den hyppigste årsag er mavesårsbakterien Helicobacter pylori. Den næsthyppigste årsag er indtagelse af medicin mod smerter og gigt – acetylsalicylsyre og de såkaldte NSAID-præparater. I sjældne tilfælde skyldes mavesår kræft. Cigaretrygning fordobler risikoen for mavesår. Et nyligt studie fra Aalborg viser, at stress øger risikoen for mavesår markant!
I mavesækken produceres en meget stærk saltsyre, der bruges til at nedbryde føden. I mavesækken er der tillige et naturligt beskyttende lag, og hvis dette lag ødelægges, vil saltsyren være med til at danne et mavesår.
Symptomer
Symptomerne på mavesår er typisk smerter, der kan være bidende eller brændende i den øverste del af maven og kan stråle ud i ryggen. Smerterne er der ikke nødvendigvis hele tiden, men kan komme på alle tider af døgnet. Spisning vil ofte lindre smerterne. I sværere tilfælde vil der tillige være opkastninger, blodmangel, vægttab og sort afføring.
Behandling
Mavesårsmedicin, som hæmmer mavesyre kraftigt (Lanzoprazol, Pantoprazol, Omeprazol) er primære behandling.
Hvis mavesår skyldes bakterien Helicobacter pylori (læs eventuelt min artikel om Helicobacter pylori) gives antibiotika sammen med mavesårsmedicin.
Hvis mavesåret skyldes brug af medicin (gigtmedicin, hjertemagnyl) skal man holde en pause med dette om overhovedet muligt – samtidig med at man tager mavesårsmedicin. Hvis man på den lange bane ikke kan undvære den smertestillende medicin, kan der gives en forebyggende behandling med mavesårsmedicin.
Diagnose
Diagnosen stilles ved gastroskopi (Se eventuelt min vejledning om Gastroskopi). Ved gastroskopien tages der vævsprøver for at være sikker på, at det ikke er kræft. Vævsprøverne bruges også til at undersøge for mavesårsbakterierne, Helicobacter pylori.
Kontrol
Hvis såret sidder på tolvfingertarmen, vil der normalt ikke være behov for kontrol-gastroskopi. Sidder såret i mavesækken, skal der foretages en kontrol-gastroskopi for at sikre, at såret er helet op. Hvis der påvises Helicobacter pylori, skal man kontrollere, at bakterierne er udryddet. Dette gøres ved kontrol-gastroskopien. Hvis kontrol-gastroskopien ikke er nødvendig, er det en god ide at teste for Helicobacter pylori ved en afføringsprøve eller alternativt en pusteprøve.
Komplikationer til mavesår
Blødning: En mavesår kan bløde – endda meget kraftigt. Oftest er det bare små blødninger, som kan give blodmangel, men blødende mavesår er alvorligt og kræver akut hospitalsindlæggelse.
Perforation: Mavesåret kan trænge hele vejen gennem væggen af mavesækken eller tolvfingertarmen og skabe hul mellem mave-tarm-kanal og bughule. Dette viser sig som pludseligt opståede stærke smerter og kan hurtigt udvikle sig til bughindebetændelse og dermed være livstruende. Et perforeret mavesår skal altid opereres med det samme.
Stenose = forsnævring: Hvis såret sidder på overgangen mellem mavesæk og tolvfingertarm, kan det give en forsnævring, som viser sig ved kvalme og opkastninger. En forsnævring kan behandles med f.eks. ballondilatation, hvor en ballon, som er indført gennem gastroskopet, blæses op og udvider forsnævringen.
Cancer: Helicobactor pylori er forbundet med lidt øget risiko for cancer i mavesækken.