Har du svært ved at synke maden? Sætter den sig fast i halsen? Måske føler du, at du skal drikke meget vand for at få maden ned? Hvis du genkender disse symptomer, kan det være, at du lider af eosinofil esophagitis – en form for allergisk spiserørsbetændelse.
Hvad er eosinofil esophagitis?
Eosinofil esophagitis er en betændelsestilstand i spiserøret, hvor eosinofile hvide blodlegemer ophobes i slimhinden. Disse celler er normalt forbundet med allergiske reaktioner, og når de samles i spiserøret, kan de forårsage betændelse, som påvirker spiserørets bevægelse under synkning. Betændelsen gør, at spiserøret bliver stift og hævet, hvilket kan forårsage synkebesvær.
Sygdommen opstår oftest hos børn og kan fortsætte ind i voksenalderen. Hos voksne er mænd mere tilbøjelige til at udvikle sygdommen, og den viser sig typisk i 20-30-årsalderen. Halvdelen af dem, der lider af eosinofil esophagitis, har også en anden allergisk sygdom, såsom fødevareallergi, astma eller høfeber.
Symptomer på eosinofil esophagitis
De mest almindelige symptomer på eosinofil esophagitis inkluderer:
- Synkebesvær: Maden føles som om den sætter sig fast i spiserøret.
- Synkestop: Maden kan blokere helt, hvilket kræver ekstra væske for at få maden ned.
- Langsom spisning: Man spiser forsigtigt og langsomt for at undgå smerte og for at få maden ned.
- Svært ved at spise visse fødevarer: Nogle typer mad kan forværre symptomerne, som for eksempel tør mad eller mad med en fast konsistens.
- Børn har svært ved at spise: Hos små børn kan symptomerne være mere svære at opdage, da de måske ikke kan beskrive deres problemer, og de undgår at spise.
Mange mennesker lever med symptomerne i lang tid, måske i flere år, før de søger hjælp.
Hvordan stilles diagnosen?
Diagnosen eosinofil esophagitis stilles ved en gastroskopi, hvor lægen ser direkte på spiserøret ved hjælp af et kamera (se min vejledning “Gastroskopi”). I starten kan gastroskopien være normal, og diagnosen stilles gennem vævsprøver (biopsier) fra spiserørets slimhinde. Hvis sygdommen er mere fremskreden, vil lægen kunne se betændelse og måske en ringdannelse i spiserøret, der ligner indersiden af luftrøret. Der kan også opstå forsnævringer i spiserøret, som kan forhindre gastroskopet i at komme igennem. Lægen vil tage flere biopsier for at sikre en præcis diagnose, og det kan gøre lidt ondt, men lidt smertestillende kan hjælpe.
I nogle tilfælde vil lægen også anbefale blodprøver eller hudpriktest for at identificere eventuelle fødevareallergier eller miljøallergener, som kan forværre tilstanden.
Behandling af eosinofil esophagitis
Behandlingen for eosinofil esophagitis fokuserer på at reducere betændelsen i spiserøret og lindre symptomerne.
Kostændring
Mange oplever lindring ved at følge en diæt, der udelukker visse allergener. Den første anbefaling er ofte at undgå mælk og gluten, og hvis dette ikke hjælper, kan man også forsøge at udelukke æg, soja, peanuts/nødder og måske fisk/skaldyr. Hvis en specifik fødevareallergi opdages, vil lægen tilpasse diæten. Det er også vigtigt at spise varieret og plantebaseret, da dette kan hjælpe med at forbedre mikrobiomet, som spiller en rolle i mange autoimmune sygdomme (læs min artikel “Få gode kostvaner”).
Medicinsk behandling
Den medicinske behandling for eosinofil esophagitis inkluderer ofte syrehæmmende medicin som Pantoprazol (40 mg 2 gange dagligt i minimum 8 uger). Denne behandling hjælper med at dæmpe betændelsen i spiserøret. En anden mulighed er behandling med binyrebarkhormon, såsom Budesonid. Budesonid kan tages som sugetabletter (1-2 mg 2 gange dagligt i 8 uger) eller som astmaspray, som synkes i stedet for at inhaleres. Det er vigtigt at undgå at spise eller drikke 30 minutter efter indtagelse af denne medicin.
Behandling ved gastroskopi
Hvis der er forsnævringer i spiserøret, kan disse udvides ved hjælp af en ballon under en gastroskopi. Dette kan være nødvendigt for at sikre, at spiserøret fungerer normalt, og at synkebesværet undgås.
Opfølgning og langvarig behandling
Opfølgning efter behandling er vigtig for at sikre, at betændelsen i spiserøret er stoppet. En kontrolgastroskopi med biopsi anbefales normalt 8-10 uger efter første gastroskopi for at vurdere, om betændelsen er væk. Hvis betændelsen vedvarer, kan der opstå forsnævring i spiserøret, som kræver yderligere behandling.
I nogle tilfælde er det nødvendigt at fortsætte med medicinsk behandling, muligvis i kombination med syrehæmmere og binyrebarkhormon, for at kontrollere sygdommen. Der er dog ikke meget viden om, hvordan binyrebarkhormon påvirker knoglerne, især hos børn, så det er noget, lægen vil følge op på.
Hvis du har yderligere spørgsmål om eosinofil esophagitis eller ønsker rådgivning, er du meget velkommen til at kontakte klinikken.
