Crohns sygdom er en betændelsestilstand i fordøjelsessystemet, der kan påvirke hele kanalen fra mundhule til endetarm. Ofte er det den sidste del af tyndtarmen, hvor den møder tyktarmen – altså nederst i højre side af maven, tæt på blindtarmen – der er ramt af betændelsen.
Sygdommen er opkaldt efter den amerikanske læge Burrill Crohn, som i 1932 var den første til at beskrive den. Crohn, der var specialist i mavetarmsygdomme, arbejdede sammen med sine kollegaer for at forstå den specielle betændelse i tarmen, som man ikke havde set før. Hans forskning hjalp med at skelne Crohns sygdom fra andre tarmsygdomme som f.eks. colitis ulcerosa. Han fandt også ud af, at sygdommen kan ramme hele fordøjelsessystemet, selvom den oftest starter i den nederste del af tyndtarmen. Crohn var en af de første til at undersøge sygdommen, og hans arbejde har haft stor betydning for, hvordan vi i dag kan finde ud af, hvad sygdommen er, og hvordan vi behandler den.
Halvdelen af patienterne er under 30 år, når sygdommen starter. Den bryder oftest ud i ungdommen, men kan opstå på alle tidspunkter i livet. Så både børn og gamle kan rammes. Sygdommen er ca. 40 % hyppigere hos kvinder end hos mænd. Sygdommen er kronisk, men der kan være lange perioder helt uden symptomer.
Omkring 10 % af patienterne har andre tilfælde i den nære familie. Der er i reglen også en uorden i tarmbakterierne! Det vil sige, at der ikke er nok forskellige bakterier og for få af de bakterierstammer, som er rigtig gode til at holde slimhinden i tarmen rask (se min artikel om Mikrobiom). Stress er næsten altid med i spillet, når Crohn bryder ud og kan være med til at vedligeholde sygdommen. Rygning er også en årsag til Crohn.
Hvad er symptomerne på Morbus Crohn?
Det gør ondt i maven! De hyppigste symptomer ved Crohn er mavesmerter og diarré. Senere kan man få feber og vægttab. Smerterne vil typisk sidde i højre side af maven. En særlig form af Crohns sygdom giver bylder og fistler. Det kan være indvendig mellem tarmene eller ved endetarmsåbningen.
Diagnosen
Man finder ud af om det er Morbus Crohn ved at lave undersøgelser af hele mavetarmkanalen.
Man leder efter betændelse og særlige Crohnsår. Ved svær sygdom ligner tarmen en brostensbelagt gade.
De typiske undersøgelser er gastroskopi (kikkertundersøgelse af mavesækken, se min vejledning herom) og koloskopi (kikkertundersøgelse af tyktarmen, se min vejledning herom) og MR-skanning af tyndtarmen.
En anden måde at gøre det på, er ved en kapselendoskopi af hele mavetarmkanalen. Der er udviklet en særlig teknik netop til Crohn som også kaldes Crohn-kapselendoskopi. Der sluges en lille kapsel med et minikamera, som tager indvendige billeder af tyndtarmen (se artikel om kapselendoskopi). Der er forberedelse til undersøgelsen med tømning af tarmen. Selve undersøgelsen er helt uden ubehag.
Ved gastroskopi og koloskopi kan man tage vævsprøver. Det kan man ikke ved kapselendoskopi.
Behandling af Morbus Crohn
Medicinsk behandling ved Crohn er supervigtig. I gamle dage, da der ikke var så mange medicinske muligheder blev mennesker med Morbus Crohn meget tit opereret og fik fjernet det syge stykke tarm. Der førte til flere operationer (kaldet “salami-metoden”) og mange endte med “korttarmssyndrom” – hvor de havde meget lidt tarm tilbage. Det betød ofte en stomi med pose på maven til afføringen og at der måtte gives ernæring direkte i blodbanen – såkaldt “parenteral” ernæring.
Medicinsk behandling
Budesonid/Entocort (syntetisk binyrebarkhomon): I milde tilfælde – især når betændelsen er lokaliseret på overgangen mellem tyndtarm og tyktarm – gives Budesonid indkapslet form af binyrebarkhormon. Præparatet har sjældent bivirkninger.
Prednisolon: I tablet eller intravenøs form gives til sværere tilfælde af Crohn for at slå en akut opblussen ned. God effekt, men desværre ofte bivirkninger.
Azathioprin (Imurel) og tilsvarende immunmodulerende terapi: Til forebyggende langtidsbehandling i flere år.
Biologisk behandling (Remicade, Humira m.fl.): Meget effektivt til både akut behandling og langtidsbehandling. Bivirkninger kan optræde.
Kirurgi
Man prøver at undgå operation. Hvis der er kommet meget arvæv et sted i tarmsystemet med forsnævring, er operation dog en rigtig god løsning – fordi medicin ikke virker på arvæv. En lille operation kan ofte have virkelig god effekt!
Livstilstilpasning
Tilpasning af livsstil er super vigtigt. Få styr på din stress, spis ordentligt, og drop smøgerne!
At spise ordentligt betyder at undgå præfabrikeret mad og i stedet spise hjemmelavet mad med masser af grøntsager (se min artikel “Få gode kostvaner”). Den grønne mad styrker dine tarmbakterier – dit mikrobiom – og kan hjælpe med at dæmpe betændelsen i din tarm. Tilskud af gode probiotiske bakterier via fermenteret kost eller kommercielle produkter kan sandsynligvis også hjælpe.
FMT (…..)
Forskningsstudier tyder på af FMT kan hjælpe. Men det har ikke en plads i den almindelige klinik endnu.