Mikroskopisk colitis betyder betændelse i tyktarmen, som kun kan ses i mikroskopet. Mikroskopisk colitis er en fællesdiagnose for såkaldt kollagen colitis, lymfocytær colitis og eosinofil colitis.
Symptomerne er vandig diarré, som ofte er svær at styre. Man kan blive træt og tabe i vægt. Betændelsen i tarmen opstår pga. en ubalance i tarmens mikrobiom og medicin som f.eks. gigtmedicin (ipren) og magnyl.
Diagnosen stilles ved kikkertundersøgelse af tyktarmen (koloskopi), hvor der tages vævsprøver. Ved koloskopien ser tarmen rask eller bare lidt irriteret ud. Det er vævsprøverne, som i mikroskopet viser betændelsen.
Medicinsk behandling
Først og fremmest skal man stoppe med at tage gigtmedicin, hvis overhovedet muligt. Man kan prøve at tage stoppende medicin (f.eks. imodium) og loppefrøskaller (evt. med kalk), imens betændelsen falder til ro. Ofte skal der behandling med binyrebarkhormon såkaldt budesonid til. Budenosid er mildt binyrebarkhormon, der virker lokalt i tarmen og er effektivt hos de fleste. Det gives i en kur på 8 – 12 uger. Ofte stopper diareen indenfor en uge.
Desværre har betændelsen en tendens til at blusse op igen, når behandlingen med budesonid er stoppet. Derfor får mange budesonid i længere tid. Det er selvfølgelig ikke optimalt – da binyrebarkhormon kan have bivirkninger.
Livsstil
Det kan hjælpe at lægge sin livsstil om. Stoppe med at drikke alkohol, ryge og lave om på kosten. Kosten skal gerne være mere hjemmelavet og meget grøn! Sukker, kunstige sødestoffer, e-numre, kød fra firbenede dyr gør ikke noget godt for tarmsundheden. Men også helt basale forhold som stress og nattesøvn spiller ind på tarmen.
Probiotika
Probiotika kan hjælpe på betændelsen, fordi det ændrer tarmens mikrobiom! Det virker kun imens man tager det, men er til gengæld uden bivirkninger.