Forstoppelse opstår, når passagen gennem tarmsystemet, især tyktarmen, er forsinket. De almindelige symptomer som træg, hård eller sjælden afføring er velkendte, men forstoppelse kan også vise sig på en mere skjult måde, nemlig som diarré, hvilket kaldes skjult forstoppelse. Dette sker, fordi afføringen bliver ophobet i tyktarmen i længere tid, og kroppen forsøger at kompensere ved at frigive væske for at blødgøre afføringen. Når dette sker, kan afføringen blive vandig og føre til diarré, selvom den egentlige årsag er, at afføringen ikke er blevet ordentligt transporteret gennem tarmen.
Forstoppelse kan ramme alle aldre – fra spædbarnsalderen til ældre mennesker – og er et udbredt problem, som mange kæmper med. Det er især foruroligende at flere og flere børn rammes af forstoppelse.
Tyktarmens funktion
Tyktarmen er 1 til 1,5 meter lang og modtager 1-2 liter bearbejdet føde og væske fra tyndtarmen i døgnet. I tyktarmen optages væsken, og der dannes 150-400 gram afføring dagligt i gennemsnit (afhængigt af kost og mikrobiom). Passagen gennem tyktarmen varierer meget – alt fra 12 til 70 timer regnes for normalt. En passagetid (transittid) på omkring 24 timer må dog være det sundeste. Det vil for de fleste betyde afføring 1-3 gange dagligt.
Symptomer på forstoppelse
Typiske symptomer på forstoppelse inkluderer hård, træg afføring og ofte en følelse af ikke at være helt tømt ud. Nogle oplever slim i afføringen, som kan have en kraftig lugt. Afføringen kan ændre farve, og der kan opstå rifter eller hæmorider i endetarmen, som kan bløde.
Ledsagesymptomer kan inkludere mavesmerter, oppustethed, kvalme, bøvsen, sure opstød og opkastninger. Smerterne kan være meget voldsomme – og forveksles med tarmslyng, nyresten, galdesten eller hjertetilfælde. Træthed og hovedpine er også almindelige, og der kan forekomme åndenød, da tyktarmen presser på mellemgulvet.
I sværere tilfælde kan forstoppelsen føre til forstoppelsesdiarré, hvor afføring siver udenom en “prop” af hård afføring, hvilket kan føre til voldsom, vandig diarré. I sjældent er det svært at styre afføringen og der kan være uheld. Mange fortæller, at de føler sig “forgiftet” ved svær forstoppelse. Det skyldes sikkert, at tarmen bliver utæt – “leaky gut”. Der er ofte betydelige vægtudsving – det kan være både i opadgående og nedadgående retning. Sult- og mæthedsfornemmelse bliver nemlig forstyrret.
Kronisk forstoppelse har ofte stor indflydelse på livskvaliteten og kroniske forstoppelse kan føre til andre lidelser som divertikler, hæmorider, rifter i endetarmen og måske cancer i tarmen. Forstoppelse ses ofte sammen med sygdomme som angst, depression, Parkinsons sygdom, gigt og ved kroniske smertetilstande samt flere andre sygdomme.
Årsager til forstoppelse
Forstoppelse kan skyldes stress og/eller ubalance i tarmens mikrobiom. Stress, herunder fysiske smerter, bekymringer eller dårlig søvn, kan forstyrre det autonome nervesystem, hvilket kan få tarmen til at gå i stå. Dysbiose i mikrobiomet kan hæmme tarmens peristaltik og gøre tarmen sløv. Se mere under Mikrobiom….. En lang række medicinske præparater har forstoppelse som bivirkning.
Behandling af forstoppelse
Livsstilsændringer
Kostjusteringer
En planterig meget varieret kost fremmer et sundt mikrobiom og er meget vigtigt. Nogle fødevarer virker afførende i sig selv f.eks. svesker, kiwi, løg, bønner. Omvendt er kød fra firbenede dyr – ko, gris, lam – tungt fordøjeligt og mange rå gulerødder kan også spille tarmen et pus. Ultraforarbejdet mad skader mikrobiomet og tarmens funktion. Se “Få gode kostvaner”. Det kan tage fra 4 uger til 6 måneder, før fuld effekt af kostændringer mærkes.
Stress/søvn
Det er meget vigtigt, at få begrænset stress (og give ro til at vagusnerven kan arbejde) og værne om en god nattesøvn. Små pauser i dagens løb med gode dybe vejrtrækninger kan være guld værd.
Gode toiletvaner
Det kan ikke pointeres nok; Gå på toilettet når du skal og giv dig tid. Måske en skammel under fødderne er godt – så rettes tarmen bedre ud. Gode toiletforhold på skolerne er “et must”.(Mange børn udskyder toiletbesøg til efter skoletid – og så er det måske for sent !)
Væske
Tilstrækkelig væske er afgørende for at opnå postiv effekt af mange plantefibre. Men det gavner ikke, at drikke mange liter væske – det vil blot skylle salte som f.eks. kalium ud (som måske forværrer forstoppelsen) og forstyrrer nattesøvnen.
Motion
Regelmæssig motion, især løb eller som minimum 30 minutters gang kan stimulerer tarmens bevægelser og kan hjælpe med afføring. Træning af kernemuskulaturen (“core”) som støtter organerne og holder den 6-7 meter lange tarm på plads er nok vigtigt hos ældre og omvendt er afspænding/stræk af bindevævet og vejrtrækningsøvelser vigtige for at vagus kan arbejde.
Probiotika
Hjemmelavet kefir, surkål eller andre fermenterede produkter, samt kommercielle probiotika, kan være nyttige. Det kan være en god idé at prøve disse.
Medicinsk behandling
Stoppe medicin, som stopper tarmen
Visse typer medicin kan hæmme tarmfunktionen og give forstoppelse. Det er derfor vigtigt at overveje at stoppe brugen af disse medikamenter, hvis de er en del af din behandling:
Smertestillende medicin som morfin, dolol og lignende, der kan bremse tarmens bevægelser.
Mavesyrehæmmere som pantoprazol, lanzoprazol m.fl. som hæmmer mavesyren og dermed nedbrydningen af bl.a. protein
Overvægtsmedicin som Wegovy
Jernbehandling i tabletform
Rumopfyldende afføringsmiddel
Disse midler trækker væske ind i tarmen og blødgør afføringen
Tablet Magnesia –
Pulver Movicol (Gang-i-den, Moxalole) som opløses i vand. Den neutrale version uden sødestoffer anbefales.
Mixtur Laktulose (f.eks. Medilax)- tyktflydende og meget sødt.
Peristaltik-fremmende afføringsmiddel
Disse medikamenter stimulerer tarmens bevægelser, hvilket kan hjælpe med at skubbe afføringen ud.
Tablet Dulcolax (Toilax) – Håndkøbsmiddel
Mixtur Laxoberal (Actilax)
Mixtur Laktulose (f.eks. Medilax) – Et mildere, peristaltik-fremmende middel, der kan være nyttigt for nogle. (Laktulose har således både rumopfyldende og peristaltikfremmende egenskaber)
Peristaltik-fremmende afførinsmiddel på recept
I tilfælde af sværere forstoppelse kan speciallægen ordinere stærkere midler til at stimulere tarmfunktionen:
Tablet Constella – en tablet virker typisk efter 1-3 timer. Receptpligtig og dyr. Der kan søges om tilskud ved veldokumenteret behov for præparatet.
Tablet Resolor – en anden receptpligtig medicin, der fremmer tarmperistaltik og virker efter 1-3 timer. Der kan søges tilskud ved veldokumneteret behov for præparatet.
Picoprep/Moviprep/Plenvu….som er indskrevet til udrensning før koloskopi og før tarm- operation er nogle gange nødvendigt.
Tarmskylning
Hvis forstoppelsen sidder i den nederste del af tyktarmen (venstre side), kan vand-lavement være meget effektivt og skånsomt. Det gør du på følgende måde:
- Læg dig på gulvet på venstre side.
- Indfør forsigtigt studsen på skylleposens slange i endetarmen, og lad 250- 1500 ml vand løbe ind.
- Når vandet er kommet ind forsøger du at holde på væsken så længe som muligt. Rul om på ryggen og masser maven, så væsken fordeles.
- Stå op og skvulp evt forsigtigt med maven i et par minutter. Derefter tøm tarmen på toilettet.
Du kan følge den mere detaljerede vejledning for tarmskylning her
Ved hårdnakket forstoppelse, som du ikke kan få bugt med med ovenstående metoder, kan der være hjælp af hente på klinikker for tarmskylning, som tilbydes i nogle få byer i Danmark.
Afrunding
Forstoppelse kan være en kompleks og frustrerende tilstand, men med den rette livsstilsændring, kost, og behandling kan du tage kontrol over situationen og forbedre din tarmfunktion. Det er vigtigt at lytte til din krop og være tålmodig med at finde de løsninger, der virker bedst for dig. Hvis du oplever langvarige eller alvorlige symptomer, bør du altid konsultere en læge for at få den rette behandling og opfølgning. Husk, at tarmens sundhed er tæt forbundet med dit generelle velbefindende, og små justeringer kan gøre en stor forskel på vejen til en bedre fordøjelse.