Colitis ulcerosa er en tarmsygdom med betændelse i endetamens og/eller tyktarmens slimhinde. Sygdommen starter nedefra og kan “sprede sig” opadtil. Nogle gange er der betændelse i hele tyktarmen. Slimhinden hæver og får sår, der bløder.
Symptomer
Blod og pus fra tarmen – og ofte diarré. Der kan være op til 20 toiletbesøg i døgnet. Hvis betændelsen er voldsom, kan der også komme smerter fra tarmen og feber. Hvis det står på i længere tid, taber man sig i vægt, får blodmangel og bliver meget træt.
Årsagerne er kun delvis afklaret
Sygdommen regnes for en autoimmun sygdom, hvor kroppens immunsystem ved en fejl angriber tyktarmens slimhinde.
En ubalance i tarmens bakterier og andre mikroorganismer – det vi i dag kalder tarmens mikrobiom – spiller en rolle. Det stemmer meget godt med “hygiejneteorien”, hvor man har fundet, at opvækst på landet beskytter imod colitis ulcerosa
Stress er med til at provokere udbrud af colitis ulcerosa ifølge patienternes egne oplysninger, men det er svært at bevise i videnskabelige studier.
Arvelige forhold formodes også at have betydning, da der i nogle familier optræder flere tilfælde med colitis ulcerosa. Førstegangsslægtninge til folk med colitis ulcerosa har 10 gange øget risiko for at få sygdommen.
Mennesker med colitis ulcerosa er i øget risiko for at udvikle andre autoimmune sygdomme, f.eks. psoriasis og gigt. Der er også overlap af cøliaki og colitis ulcerosa.
Sygdommen kan opstå i alle aldre men hyppigst hos unge mellem 15 – 40 år. Sygdommen betragtes som kronisk, da den har en udtalt tendens til at komme tilbage.
Diagnosen
Diagnosen stilles ved koloskopi – altså ved en kikkertundersøgelse af tyktarmen. Man kan ved koloskopi direkte se betændelse og sår i slimhinden. For at være sikker på diagnosen skal der tages vævsprøver, som bliver undersøgt under mikroskop. Afføringen undersøges for betændelse (biokemisk markør som hedder calprotectin) og for infektion med sygdomsfremkaldende virus, bakterier og parasitter. Hvis calprotectin er normal, har man ikke colitis ulcerosa. Calprotectin kan godt være forhøjet ved anden betændelse i tarmen – f.eks. ved infektion med Salmonella eller ved Morbus Crohn.
Calprotectin korrelerer godt til den grad af betændelse, som ses ved koloskopi. Så når først diagnosen colitis ulcerosa er stillet, kan man bruge calprotectin til at monitorere sygdommen med. Og især til af “fange” til udbrud.
Behandlingen skal helst foregå ved en speciallæge i medicinske mavetarmsygdomme. I reglen kan sygdommen behandles til ro medicinsk. Det er vigtigt at komme i behandling tidligt i forløbet. Ellers er der en risiko for at den “løber løbsk” og det ender med operation.
Medicin
MESALASIN: Findes under navnene Asacol, Pentasa m.fl. er standardbehandling til mild og moderat colitis ulcerosa og virker i reglen rigtig godt og har sjældent bivirkninger. Mesalasin kan gives som tabletter, stikpiller og indhældninger. Kan gives i årevis.
PREDNISOLON: Er i reglen meget virksomt, men oftere med bivirkninger i form af hævelser i ansigtet, vægtøgning, humørsvingninger, søvnbesvær, uren hud, hjertebanken, tendens til knogleskørhed ved længerevarende behandling. Prednisolon kan gives som tabletter, stikpiller, indhældninger eller intravenøst (i drop).
AZATHIOPRIN: Azathioprin (Imurel) hæmmer delingen af immunceller. Det betyder, at immunsystemets reaktion over for egne og fremmede celler nedsættes. Azathioprin bruges i behandlingen af moderat til svære tilfælde af colitis ulcerosa. Behandlingen med Azathioprin startes, når den akutte betændelsestilstand er slået ned med Prednisolon. Effekten af Azathioprin sætter langsomt ind over et par måneder og bruges især som forebyggende behandling. Ofte gives behandlingen i årevis. Bivirkningerne til Azathioprin kan være alvorlige med påvirkning af organerne – især knoglemarven, leveren og bugspytkirtlen. Derfor skal man straks kontakte læge ved mistanke om bivirkninger. Der tages løbende blodprøver for at opdage evt. organpåvirkning. Langt de fleste tåler dog Azathioprin rigtig godt i årevis.
BIOLOGISK MEDICIN: Anvendes hvis Azathiorin og Mesalasin ikke kan holde colitis ulcerosa i ro. F.eks. give præparatet infliximab (Remicade) på hospitalerne intravenøst mens adalimumab (Humira) gives som indsprøjtning under huden med ugers interval (det kan du selv tage). Ind imellem mister et præparat sin effekt og så skiftes der til en anden type.
Operation
Hvis sygdommen er svær og har angrebet hele tyktarmen og den medicinske behandling svigter, er det nødvendigt med operation. Ved operation bortopereres hele tyktarmen. Der anlægges en tyndtarmsstomi for en periode (typisk et halvt år) – hvorefter de fleste vil få tilbudt at tarmen blive “lagt tilbage” – altså at tyndtarmen sys sammen med endetarmsåbningen. Mange bliver glade for denne løsning – men en del vil have diarré i det daglige.
Probiotika (mælkesyrebakterier)
Probiotika, såsom VSL-3, tyder i nogle studier på at have god effekt på sygdommen. Derfor er det logisk også at spise fermenterede fødevarer, da de naturligt indeholder mælkesyrebakterier.
Kost
En kost rig på planter med mange præbiotika (næringsstoffer, der fremmer væksten af gode tarmbakterier), er vigtig for at støtte tarmens mikrobiom. Dette fremmer dannelsen af kortkædede fedtsyrer, der er yderst gavnlige for tarmslimhinden (se min artikel “Få gode kostvaner”). Derudover bør sukker, kunstige tilsætningsstoffer og lignende begrænses for at opretholde et sundt mikrobiom.
Stressreduktion
Stressreduktion er vigtigt, når colitis ulcerosa er i udbrud. En sygemelding kan være gavnlig. I det daglige er det meget fornuftigt at søge en balance i livet uden for meget stress for at modvirke udbrud af colitis ulcerosa.
FMT – Fækal Mikrobiom Transplantation
En behandlingsmetode, hvor man overfører et sundt tarmmikrobiom fra en rask donor til en patient. Ved at indføre gavnlige bakterier og andre mikrober fra donorens afføring søger man at genoprette den naturlige balance i tarmen, hvilket kan have stor effekt på colitis ulcerosa. Dette er vist i flere videnskabelige studier. Det er dog ikke afklaret, hvilken type FMT der er bedst egnet, og hvor længe behandlingen skal gives. Behandlingen har også forskellig effekt afhængig af, hvilke donorer der anvendes. Man taler således om superdonorer. Men det er individuelt for både donor og patient, hvad der virker bedst. Alt i alt er der stadig mange usikkerhedspunkter, og der er ikke generel opbakning til at indføre behandlingen i klinisk hverdag endnu (se eventuelt min artikel om “FMT”).
Hvordan er fremtidsudsigterne ved colitis ulcerosa?
Livsudsigterne er gode, under forudsætning af, at man følger behandlingen. Der er således ikke flere colitis ulcerosa patienter, der har behov for førtidspension end i den øvrige danske befolkning. Mennesker med colitis ulcerosa lever ikke kortere end andre mennesker. Fertiliteten er nogenlunde som hos tarmraske.
Det er især inden for det første år, at nogle bliver opereret, herefter er det relativt få. Der er ikke øget risiko for kræftudvikling i tyktarmen hos danske patienter, hvis man går til regelmæssige lægekontroller, og tager sin medicin ved opblussen af sygdommen. Colitis ulcerosa har en kronisk tilbagevendende tendens og kan ikke som sådan helbredes, og man bør derfor blive fulgt af en speciallæge i medicinske mavetarmsygdomme.