Hvedebrød … uhhmm… så lækkert … og så er det ikke sikkert, at du kan tåle det! Træt og oppustet i maven. Måske er din afføring mærkelig. Måske har du tabt i vægt selvom du spiser godt. Måske mangler du vitaminer og mineraler i din krop. Måske har du lave blodprocent. Måske er du blandt de 1-2 % danskere som har Cøliaki?
Cøliaki er en autoimmun sygdom i tyndtarmen, hvor proteinet gluten udløser en betændelsesreaktion i slimhinden. Det fører til, at slimhinden mister sine fimrehår, som er afgørende for, at næringsstoffer kan optages. Gluten findes i hvede, rug og byg.
Årsager
Cøliaki er en autoimmun sygdom. Der er altid en genetisk disposition til Cøliaki. Det vil sige, at der er i reglen nogle i din familie, som har sygdommen. Du kan dog også være den første (hvis der er sket en ændring i genmaterialet – det som kaldes en mutation) .
Men det er ikke kun generne, som har betydning for, om du udvikler cøliaki. Der er også andre faktorer på spil for, at generne kommer til udtryk og sygdommen blusser op. Det kan være dit mikrobiom, som provokerer dine gener! Mikrobiomet er hele den store samling af mikrober af bakterier, svampe, virus etc. som vi huser i vores tarm. Se under min artikel om Mikrobiom.
Symptomer
Symptomer på Cøliaki er diarré eller forstoppelse, luft og rumlen, mavesmerter, træthed samt vægttab og hududslæt. Hududslættet som også nogle gange kaldes hudcøliaki – dermatitis herpetiformis – er et kløende udslæt måske med blærer, som især ses på arme og ben.
Blodprøver kan vise mangel på jern (måles som ferritin, der afspejler jerndepotet), B-12-vitamin, D-vitamin, zink, folinsyre og regulær blodmangel.
Ved ubehandlet Cøliaki:
Hos børn kan overset Cøliaki medfører hæmmet vækst. På grund af nedsat optag af næringsstoffer i tarmen – herunder kalk og D-vitamin – er cøliaki forbundet med øget risiko for at udvikle knogleskørhed (osteoporose). Derudover vil ubehandlet Cøliaki betyde, at andre autoimmune sygdomme, f.eks. diabetes og stofskiftesygdomme lettere opstår. Endelig vil ubehandlet Cøliaki øge risikoen for hjertekarsygdomme og cancersygdomme.
Diagnose
Det er vigtigt at spise gluten 8 uger op til undersøgelserne! En tyk skive rugbrød er nok. Hvis du er stoppet med at spise gluten, kan diagnosen måske ikke stilles.
Transglutaminase-antistof
Screening med blodprøve for antistoffer imod gluten, rutinemæssigt anvendes Transglutaminase-antistof i DK (hos egen læge ved Quicktest, ved selvtest eller hos speciallæge). På nogle laboratorier måles også antistoffer mod gliadin.
Gastroskopi
Ved gastroskopi (læs eventuelt min vejledning “Gastroskopi”) tages 4-6 vævsprøver fra den øverste del af tyndtarmen, som kaldes tolvfingertarmen. Der er svar på prøverne inden for et par uger. Undersøgelsen er “Guldstandard” til diagnosticering af cøliaki, men undlades ofte hos børn og kan nok også undlades, hvis antistofferne er tårnhøje.
Vævstypebestemmelse
Blodprøver for vævstype DQ2 og DQ8. Hvis prøven er positiv, er cøliaki sandsynlig. Hvis prøven er negativ, er cøliaki (næsten) udelukket. Vævstypebestemmelse bruges f.eks. hvis man har været helt uden gluten i lang tid og gerne vide om der overhovedet er mulighed for Cøliaki.
N.B. Mange har glutenintolerans og reagerer på gluten, uden at diagnosen Cøliaki kan stilles. Glutenintolerans er ikke lige så alvorlig som Cøliaki, da fimrehårene i tyndtarmen ikke bliver ødelagt.
Behandling
Glutenfri kost resten af livet og gerne en kost som støtter det gode mikrobiom (se artiklen “Mikrobiom” og vejledningen “Få gode kostvaner”).
For videre info se www.cøliakiforeningen.dk og www.sundhed.dk