Laktoseintolerans er en almindelig fordøjelsesforstyrrelse, hvor kroppen har vanskeligheder ved at nedbryde laktose, mælkesukkeret, der findes i mælk og mejeriprodukter. Dette sker, fordi kroppen mangler enzymet laktase, som er nødvendigt for at nedbryde laktosen til mindre dele. Når laktosen ikke nedbrydes i tyndtarmen, kan den ikke optages i kroppen og bevæger sig i stedet videre til tyktarmen. Her trækker den væske ind i tarmen og kan forårsage ubehagelige symptomer som diarré, oppustethed og rumlen i maven. I nogle tilfælde kan laktoseintolerans også føre til mavesmerter.
Årsager til laktoseintolerans
Laktoseintolerans kan være genetisk betinget. Mange mennesker af grønlandsk, asiatisk, afrikansk eller sydamerikansk herkomst har en genetisk disposition, der gør, at de producerer mindre laktase, når de bliver ældre. Hos europæere er laktoseintolerans mindre udbredt, men det kan stadig forekomme.
Ud over genetiske faktorer kan laktoseintolerans også opstå som følge af ændringer i tarmens mikrobiom – den samling af mikroorganismer – der lever i vores tarme. En ubalance i mikrobiomet kan have en stor indvirkning på evnen til at fordøje laktose korrekt, hvilket betyder, at personer med en sundere tarmflora kan have lettere ved at nedbryde laktose, mens andre oplever symptomer. Man kalder det for sekundær laktoseintolerans.
Symptomer og påvirkning af livskvaliteten
Oppustethed og maverumlen – evt. ledsaget af diare og smerter. Det veksler meget fra person til person, hvor udtalte symptomerne er. Selvom laktoseintolerans kan være meget generende og begrænse livskvaliteten, er tilstanden ikke farlig.
Testning for laktoseintolerans
Hvis du mistænker, at du lider af laktoseintolerans, kan det undersøges på forskellig måder:
Blodprøve for gener: Den mest almindelige test er en blodprøve, der tester for om du er genetisk disponeret til laktoseintolerans. Denne prøve kan tages af din egen læge. Det er dog vigtigt at bemærke, at en gentest kan give et positivt resultat, selvom du ikke oplever symptomer på laktoseintolerans. Derfor kan denne test være lidt forvirrende.
Laktosebelastning: en funktionsprøve, hvor du drikker en væske med laktose og det undersøges, hvordan du reagerer på denne; ved at registrerer dine symptomer de efterfølgende timer og sideløbende måle dit blodsukker, som stiger, hvis du er i stand til at spalte laktosen. Du kan også helt lavpraktisk drikke en liter laktoseholdig mælk og registrere hvad der sker.
Pusteprøve: Hvor du drikker en væske med laktose og derefter blæser i en pose for at måle mængden af hydrogen i din udånding. Hvis du har problemer med at nedbryde laktose, vil mængden af hydrogen stige.
Behandling og håndtering
Den primære behandling for laktoseintolerans er naturligvis at undgå laktose i kosten. Det er dog vigtigt at bemærke, at ikke alle mejeriprodukter indeholder samme mængde laktose. For eksempel findes der meget laktose i flydende mælkeprodukter som mælk og fløde, mens modne oste som cheddar og parmesan indeholder meget lidt laktose. Hjemmelavet kefir, hvor mikroberne har fermenteret laktosen, kan også have meget lidt eller slet ingen laktose tilbage. Nogen – men ikke alle – har gunstig effekt af kapsler med laktase-enzymet.
Behandlingen af laktoseintolerans er derfor individuelt tilpasset. Nogle personer kan måske indtage små mængder laktose uden at opleve symptomer, mens andre skal undgå laktose helt. Det er nødvendigt at prøve sig frem for at finde ud af, hvilke mælkeprodukter og mængder der er tolerable.