“Hjælp! Min afføring er tynd som vand og jeg skal skynde mig frygtelig for at nå på toilettet, hvis det ikke skal gå galt. Det er lidt for spændende … Nervepirrende kan man vidst roligt sige! Og så sker det flere gange om dagen. På arbejdet undrer de andre sig vist… skal jeg nu derud igen.. Bortset fra dette cirkus med at komme på toilettet, har jeg det faktisk godt. Jeg føler mig ikke syg. Derfor har jeg heller ikke talt med min læge om det.”
Genkender du symptomerne? Det er helt typisk for galdesyrediarré.
Galdesyrediarré er en socialt invaliderende sygdom, der viser sig i form af vandtynde og hyppige afføringer, pludselig kraftig afføringstrang samt inkontinens for afføring. Mennesker med galdesyrediarré er altid “på udkig” efter toiletterne!
Omkring 1-2 % af befolkningen skønnes at have galdesyrediarré. Man ved at kun ca. 25% med diarré søger læge. Det giver et potentielt meget stort mørketal af mennesker med galdesyrediarré.
Galdesyrer dannes i leveren og udskilles med galden til tarmlumen, hvor galdesyren hjælper med optagelse af fedt og fedtopløselige vitaminer. I tyndtarmen optages galdesyrerne tilbage igen, især i den nederste del af tyndtarmen, hvorefter galdesyrerne transporteres tilbage til leveren og bruges igen – i et galdekredsløb.
Således vil det normalt kun være en lille mængde galde, der ender i tyktarmen (< 5%). Ved galdesyrediarré havner større mængde galdesyrer i tyktarmen, hvor de irriterer slimhinden kraftigt og giver diarré.
Galdesyrediarré ses bl.a. efter operationer; når galdeblæren er fjernet eller hvis noget tyndtarm er fjernet. Andre har galdesyrediarré uden at der er en oplagt forklaring. I disse tilfælde skyldes det måske en ubalance i tarmens mikrobiom (tarmflora). Det er nemlig blevet tydeligt at bakterierne i vores tarm har enorm stor betydning for hvordan vores fordøjelse fungerer (læs eventuelt min artikel om Mikrobiom).
Vi ved endnu ikke, om galdesyrediarré har betydning for helbredet på den lange bane. Et studie viser, at mennesker, der har galdesyrediarré, har mere glukose, insulin og glukagon i blodet efter måltider – som godt kan tyde på forstadier til diabetes (sukkersyge).
Faktisk virker det ret oplagt, at det er ubalancen i mikrobiomet (tarmfloraen), som er årsagen både til galdesyrediarré og til forstadie til diabetes.
Diagnose
Man kan måle optagelsen af galdesyre, der bliver optaget i tarmen ved en Se- HCAT-scanning. Man bliver undersøgt på to forskellige dage. Dag 1 skal man indtage en kapsel med en lille mængde radioaktivt sporstof, som optages i tarmen. Efter 3 timer bliver man fotograferet over maveregionen. Efter 7 dage skal man igen fotograferes. Den lille mængde radioaktivt sporstof udskilles igen og anses for ufarlig. Undersøgelsen er god, men tidskrævende og dyr. I mange lande er den utilgængelig, og i Danmark er der flere måneders ventetid.
Behandling
Der er tre medicinske muligheder ved galdesyrediarré:
Pulver Questran (kolestyramin) ½ – 2 breve 1-4 gange dagligt til et måltid. Questran binder galdesaltene, så de ikke irriterer i tyktarmen.
Tablet Cholestagel (som bruges til at nedsætte kolesterol) har også vist at kunne virke til galdesyrediarré.
Injektion Victoza; victoza (liraglutid) som bruges til diabetes vil ofte vil hjælpe på galdesyrediarré. En sprøjte med i Victoza (liraglutid) i underhuden (samme tidspunkt hver dag) har i et dansk studie vist at have god effekt. Victoza er et valg, hvis Questran og Cholestagel ikke har effekt.
OBS. Tilskud til medicinsk behanding skal søges hos Lægemiddelstyrelsen af en speciallæge i mavetarmsygdomme. Det opnås nemt til Questran. Lægemiddelstyrelsen er mere tilbageholdende med tilskud til Cholestegel og Victoza.