Har du svært ved at synke maden? Sætter den sig fast i halsen? Skal du drikke meget vand for at skylle maden ned? Så kan det være at du har allergisk spiserørsbetændelse: eosinofil esophagitis.
Der ophobes mange eosinofile hvide blodlegemer i spiserøret og slimhinden bliver fortykket. De normale bevægelser i spiserøret ved synkning bliver påvirket. Eosinofile hvide blodlegemer ses typisk ved allergiske sygdomme – og faktisk har halvdelen af personerne med eosinofil eosophagitis også en anden allergisk sygdom (fødevareallergi, børneeksem, høfeber eller astma)
Det er især børn, som får sygdommen, som så varer ved i større eller mindre grad i voksenalderen. Hos små børn kræver det opmærksomhed at opdage sygdommen. Måske er de bare helst fri for at spise. Hos voksne er mænd ramt af eosinofil eosophagitis tre gange så hyppigt som hos kvinder og den viser sig gerne i 20-30-årsalderen.
Eosinofil øsofagitis er en autoimmum sygdom. Muligvis er der også en genetisk disposition. Alle autoimmune sygdomme mistænkes i dag at være udløst af en ubalance i mikrobiomet (se eventuelt min artikel om Mikrobiom)
Symptomer
Synkebesvær. Fornemmelse af at maden sætter sig fast i spiserøret. Derfor spises der tit langsomt og forsigtigt og drikkes meget væske i løbet af måltidet. Noget mad gør det værre end andet.
Synkestop – hvor maden sætter sig fast!
De fleste har haft symptomer længe – måske i årevis – før de søger læge. Hos børn kan det være “lusket” – fordi de har svært ved at forklare problemet. Måske vil de bare ikke spise.
Diagnosen
Diagnosen eosinofil eosophagitis stilles ved hjælp af gastroskopi (se eventuelt min vejledning om gastroskopi). Ofte er gastroskopien umiddelbart normal og det er alene vævsprøverne, som stiller diagnosen. I mere fremskredne tilfælde ses tydeligt betændelse i spiserøret, og der kan komme “ringdannelse” – så spiserøret ligner luftrøret indvendigt. Der kan også komme forsnævringer. Måske kan gastroskopet slet ikke komme igennem forsnævringen. Ved gastroskopien skal der helst tages 8 vævsprøver, fordi betændelsen kan sidde spredt. Det kan gøre ondt at få taget biopsier fra spiserøret. Lidt smertestillende kan være godt at få.
Man kan også undersøge for fødevarer- og miljøallergier (støv, pollen osv.) via blodprøver eller hudpriktest for at prøve at indkredse, hvad der er med til at udløse betændelsen.
Behandling
Kostændring
Mange kan blive symptomfrie ved at følge en diæt, som udelukker mælk og gluten. Er dette ikke tilstrækkeligt kan udelukkelse af æg, soja, peanuts/nødder og evt. fisk/skaldyr forsøges. Hvis en fødevaretest viser noget mere specifikt, går man selvfølgelig også efter den
Endelig skal man være opmærksom på, at man kan forbedre sit mikrobiom ved at spise meget varieret og plantebaseret. Det kan også være en vej at gå!
Medicinsk behandling
Den eosinophile eosophagitis bliver i reglen dæmpet af hæmning af mavesyren med f.eks. tablet pantoprazol 40 mg 2 gange dagligt i minimum 8 uger og/eller lokalt virkende binyrebarkhormon enten Budesonid sugetablet 1- 2 mg x 2 dgl i 8 uger eller astmaspray, som synkes (i stedet for at inhaleres) (30 minutter efter medicinindtag ingen mad eller drikke) . Budesonid sugetabletterne udleveres gratis fra hospitalerne, hvis Pantoprazol ikke virker alene.
Behandling ved gastroskopi
Forsnævringer i spiserør kan udvides med ballon.
Opfølgning
Det vigtigste er selvfølgelig, at symptomerne forsvinder helt. For en sikkerheds skyld anbefales kontrol-gastroskopi med biopsi hver gang der har været behov for medicinsk behandling. Det vil sige 8- 10 uger efter den første gastroskopi. Hvis betændelsen bliver ved, kan der komme forsnævring i spiserøret. Forsnævring i spiserøret kan være alvorligt.
Langtidsbehandling
Ved behov må man fortsætte med den medicinske behandling for den eosinophile eosophagitis – evt. i kombination af syrehæmmer og binyrebarkhormon. Hvorvidt binyrebarkhormon kan påvirke knoglerne inkl. væksten hos børn vides ikke med sikkerhed.