Behandling af mave-/tarmproblematikker

Maveproblemer påvirker din livskvalitet

Har du mave-/tarmproblemer, er du ikke alene. Rigtig mange kæmper med ondt i maven, forstoppelse, diarré og smerter. Det vil jeg gerne hjælpe dig med at slippe af med. Som speciallæge i mave-/tarmsygdomme har jeg stor erfaring med behandling af mave-/tarmproblemer.

Mave-tarmlidelser kan opleves som alt fra en vedvarende, mild irritation til at være en invaliderende tilstand. Nogle kommer sjældent ud af huset, fordi de ofte har brug for at komme på toilettet. Andre har mange smerter. Uanset, hvordan du oplever dine symptomer, er jeg sikker på, at det påvirker din livskvalitet, at du døjer med mave-/tarmsygdomme. Det vil jeg gerne ændre på.

Helhedsorienteret behandling

Uanset om du kæmper med sygdomme som Morbus Crohn, Colitis Ulcerosa og irritabel tyktarm (IBS) eller om du ikke helt ved, hvorfor du har mave-/tarmproblemer, så kan jeg hjælpe dig i MaveTarm og Sundhed.

I min klinik arbejder jeg helhedsorienteret. Det betyder, at jeg ikke kun behandler symptomerne, men at jeg sammen med dig arbejder på at finde årsagerne til problemerne, så vi kan komme dem til livs eller mindske dem. Jeg ser det hele menneske og gør mit bedste for at finde den rigtige løsning til den enkelte.

Behandling af mave-/tarmsygdomme hos MaveTarm og Sundhed består af en kombination af flere ting: Kost, livsstil, undersøgelser og nogle gange medicinsk behandling. Tarmsundhed er en forudsætning for god livskvalitet – både fysisk og mentalt.

Vi lægger en plan sammen

Når du kommer hos MaveTarm og Sundhed, lægger vi sammen en god plan for din behandling af mave-/tarmproblematikker. Der skal ofte lidt justeringer til i livsstilen  kost, motion, søvn m.v. Vi taler om, hvad der er muligt i netop dit liv. Vi ser også din medicin igennem  måske fjerner og tilføjer vi noget. 

Alt sammen for, at du kan få det bedre og nyde et liv med færre maveproblemer.

Gode kolleger til videre henvisning

Jeg har et omfattende netværk af kompetente kolleger, herunder kostvejledere, diætister, kropsterapeuter og læger på både offentlige og private hospitaler, som jeg kan henvise dig til, hvis det er nødvendigt. Derfor er du altid i gode hænder hos MaveTarm og Sundhed.

Hvad siger andre patienter om MaveTarm og Sundhed?

Pernille
Læs mere
Jeg har fået min hverdag igen "Jeg kan varmt anbefale at Alice, det er trygt og rart at blive taget alvorligt. Jeg har fået den helt rigtige hjælp, og føler at jeg er blevet hørt. Jeg har fået min hverdag igen.
Hanne
Læs mere
Alice tog hånd om min tarmsygdom meget professionelt, men også med enestående empati. "Alice tog hånd om min tarmsygdom meget professionelt, men også med enestående empati. Hvis hun senere i forløbet ikke havde skrevet direkte til hospitalet og, modsat deres hjemsenden af mig i tre måneder, havde anbefalet akut/kritisk operation, var jeg nok ikke i live idag. Hendes hjemmebesøg og besøg på hospitalet under min indlæggelse styrkede yderligere min fornemmelse om en helt usædvanlig personlig behandling."
Helene
Læs mere
Jeg følte mig i gode hænder fra første møde. "Alice er en virkelig dygtig mave-tarm specialist med en imponerende erfaring. Hendes omsorgsfulde og professionelle tilgang skaber tillid og tryghed. Jeg følte mig i gode hænder fra første møde. Hendes ekspertise og evne til at formidle komplekse emner gjorde min oplevelse både informativ og betryggende. Jeg kan varmt anbefale Alice til alle, der søger en dygtig mave-tarm specialist."
Maii-Britt
Læs mere
Møder folk på en god måde og er ikke dømmende "Hun er virkelig sød. Møder folk på en god måde og er ikke dømmende"
Tidligere
Næste
Scroll to Top