FMT – fækal mikrobiom transplantation
FMT er en behandlingsmetode, der involverer overførsel af et sundt tarmmikrobiom fra en rask donor til en modtager, der oplever ubalance i tarmens mikrobiom.
Ved at indføre gavnlige bakterier og andre mikrober fra donorens afføring søges at genoprette den naturlige balance i tarmen, hvilket kan have afgørende betydning for behandlingen af forskellige mave-/tarmsygdomme.
Som specialist i mave-/tarmsygdomme har jeg forsket i mikrobiomets betydning for mavetarmsygdomme og effekten af Fækal Mikrobiota Transplantation (FMT). Derfor har jeg stor viden om FMT-behandling ved Irritabel tyktarm, Colitis Ulcerosa og ved Clostridium Difficile enteritis.
Anvendelse af FMT i behandlingen af mave-/tarmsygdomme
Metoden har været kendt i mindst 2000 år og bruges også inden for veterinærområdet. FMT virker effektivt på tarmbetændelse med clostridium difficile og ved colitis ulcerosa (blødende tyktarmsbetændelse). FMT forsøges også ved er række andre sygdomme, men effekten er mere tvivlsom. FMT er i USA alene godkendt til Clostridium difficile, hvor 90% bliver raske af behandlingen. I Danmark bruges FMT også kun til Clostridium difficile som rutine. Anden FMT-behandling foregår i forskningssammenhæng.
MaveTarm og Sundhed vejleder i FMT
Her i klinikken kan jeg ikke behandle med FMT, men jeg kan vejlede dig i, om FMT er relevant for dig at overveje samt hvilke muligheder du har for denne behandling i indland – og især i udland. FMT kan i Nordeuropa købes på privatklinikker i England, Norge, Holland. I konsultationen vejleder jeg også i, hvordan du bedst passer og plejer dit mikrobiom og rådgiver dig ud fra den videnskabelige evidens.
Sådan gives FMT
FMT kan gives i kapselform, i flydende form ved gastroskopi eller flydende form ved koloskopi eller via en rektalsonde. Personerne (afføringsdonorer) som leverer afføringen skal være helt raske og skal screenes løbende for især mavetarminfektioner (en donor kan fx være bærer af salmonellabakterier i sin tarm uden selv at være syg).
Bestil tid til vejledning i FMT
Selvom FMT-behandlingen ikke udføres direkte i min klinik, kan jeg vejlede dig gennem processen og hjælpe dig med at træffe informerede beslutninger om din behandling.